Taget som gidsel af en sk*de SFO!

Ja jeg skrev jo at der ville være stille lidt.

At jeg skulle have tempoet ned.

At jeg måske i stedet for de meget tunge, informationsprægede indlæg ville prøve at skrive om mere personlige ting, tanker, følelser.

Og allerede i dag kommer første forsøg.

En sur bøvs om man vil. Men nok egentlig mest en undren og en frustration over hele pasningskulturen.

Vi har nemlig været til besøgsdag på den skole vores barn skal starte på til august.

En god skole føler vi. Den store går der også.

Men, den store startede midt i skoleåret i 2 klasse, så rigtig skolestart har vi ikke prøvet her.

Og….. nogen har fået den fantastiske ide at bruge SFO som indkøring til skole…

IKKE ForårsSFO som man ellers kunne tro, det har de nemlig ikke her i kommunen. Nej ganske almindelig SFO.

Skolen starter 14 august og barnet skrives automatisk ud af børnehaven 31 juli.

Det glemte både børnehave og pladsanvisning lige at informere om da vi skrev barnet op til skole – så det kom som en overraskelse her for nogle uger siden ved et tilfælde.

Mor her lagde derfor ferien efter netop dét, eftersom vi ikke har planer om at bruge SFO og da slet ikke for 2 uger kun.

Yes yes – super fedt at det kunne lade sig gøre og alle familiemedlemmer har lagt deres ferie efter det, så vi rigtig kan være sammen.

Så tager vi så til skolen igår – og finder ud af at skolen ikke kun forventer at barnet skal starte i SFO 1 august, men fandeme også bruger de to uger i SFO på at sikre at børnene har mindst 1 “ven” når selve skolen starter.

Indkøring til børnehaveklassen er altså lagt i SFO’en… uden barnets lærere… i andre lokaler… og med en helt anden normering end bh normeringen (som man vist heller ikke ligefrem kan juble over)…

Lige nu føler jeg mest af alt at vores ferie er blevet kuppet. Vi er blevet taget som gidsler – af en skide SFO!

Vi kan holde ferie og så kan vores barn møde op første skoledag og ikke kende et øje (det havde vi jo regnet med) – imens alle andre kender hinanden (det havde vi IKKE regnet med).

Eller vi kan droppe vores ferie og sende vores barn i SFO for 2 uger, for vi skal ikke bruge SFO ellers – ene og alene for at han skal kunne nå at få nogle venner inden alle andre har dannet relationer og han bare er udenfor.

Og det bedste – vi skal BETALE for det.

Et “feriefridags”-modul takseres årligt til den nette sum af 3500kr!

Jeg beklager på forhånd mit ordvalg – men hvem FANDEN har udtænkt den plan?!?!

Og kunne man have forstille sig at det havde været relevant at informere os forældre om det her en liiiiille bitte smule tidligere?!?

Min mand, som normalt er roen selv omkring de her ting – typen der trækker på skuldrene og mumler lidt for sig selv – selv HAN kan se det skøre i det her.

Amen for filan da!

For mig er det her tydeligt bevis på at det er så strømlinet det hele at man slet ikke engang tænker tanken at BARNET MÅSKE IKKE SKAL I SFO!

Jeg skal have fat i pladsanvisningen imorgen – og mindst én politiker.

Og så må jeg nok hellere prøve og skrive til skolen og høre dem hvad de egentlig havde tænkt sig med de børn som bare ikke skal i SFO.

Gør jeres skoler også sådan?

/ Over and out fra sure mor der godt gider folk begyndte at tænke sig lidt om.

5 Comment

  1. Pernille says: Svar

    Vores datter startede på en lille friskole sidste sommer. De kører indkøring i form af 10 formiddage (fordelt på 10 uger) før sommerferien 🙂
    For vores hjemmepassede datter var det en rigtig god måde at komme ind i skolelivet på. Dog havde hun enten mor eller far med hver gang, fordi det var overvældende for hende som hjemmepasset (og sensitivt) barn. Dette skete med fuld accept fra skolen.
    De 12 andre børn i klassen kendte hinanden godt efter 3 år samme i fribørnehaven, der ligger sammen med skolen. Vi er kommet fast i bh 1 dag om måneden, og vi har gået til gymnastik med de samme børn i to vintersæsoner.
    Nu går hun i SFO 1 dag om ugen – og ja vi kan godt fornemme, at hun går glip af noget af det sociale, men det er også vigtigt, at vi har tid sammen som familie ❤️

  2. Jeannie Viskinde says: Svar

    I vores legestue har vi SÅ mange eksempler på selvsamme dilemma. Vi, der agerer “anderledes” end normen og stiller spørgsmålstegn mødes med himmelvendte øjne og en tydelig indirekte “skru ned og pas ind” retorik. Det er ikke få gange at forældrene ender med at flytte børnene til Steiner og lilleskoler, hvor der er højere til loftet ❤

    1. Mia says: Svar

      Det har jeg såmænd også overvejet – men der er flere grunde til at jeg gerne vil have børnene samlet på én skole.

  3. Mirjam says: Svar

    Hvor lyder det dumt! Især at man ikke i god tid informerer om det. På mine børns skole starter de i forårs-SFO som majbørn det år de starter i skole. Men min ældste startede midt i 0. klasse efter at vi flyttede hjem til Danmark fra New Zealand og her hjemmepassede jeg stadig den yngste og synes ikke vi havde behov for SFO – plus at vi gerne ville spare de penge for noget vi ikke havde behov for. Men det at fravælge SFO var simpelthen det mest radikale og underlige valg, skolen nogensinde havde hørt om. Jeg fik det indtryk at deres mening var at mit barns behov for at udvikle sig socialt blev forsømt ved ikke at gå i SFO. Jeg forstår ikke, at der er en relativt høj betaling for noget, som ikke føles som et tilbud, men mere obligatorisk.

    Godt at du sætter fokus på det!

    Mvh. Mirjam

    1. Mia says: Svar

      Præcis!!!

      De får det til at lyde som om at man ikke kan danne venskaber uden at være i SFO.

      Og så er vi pludselig ude i at barnet er væk fra 8-16 hver dag – hver evig eneste dag!

      Ellers tak siger jeg bare! Ikke hvis jeg kan undgå det.
      Det synes jeg slet slet ikke er mine børns behov.

Hvad tænker du?