Igår var 4 dag i historien om Storm og vores ammestart. Men livet skete – så det kommer her istedet.
Vi har været indlagt i 6,5 dag og er nu hjemme. Storm ammer og ammer og ammer – og han er som sådan skidegod til det, men nuuuuui hvor det gør ondt. Brystbetændelsen melder sig – og efter en uge kommer der da lige en omgang mere. Jeg er træt og har ondt og selvom den lille igle virker god til at hoppe på, så bliver det ved at nive. Jeg må malke ud og give på kop – og en enkelt flaske engang imellem – for jeg kan simpelhen ikke være i smerterne. Tiden går og vorterne heler op i takt med at vi øver og øver og øver – vi “øver” nok 18-20 gange i døgnet. Den lille igle ligner efterhånden mest en lille fedeberg og livet er godt. Indtil han bliver syg…. Sådan rigtig syg… Sådan “hele min morkrop skriger at der er noget galt”-syg…..
Den tager vi i aften 😁
