Den lille græder, brysterne gør ondt, der er gylp og prutter og bøvser.
Den lille vågner, det er svært at lægge til brystet – og er der overhovedet nok mælk?!?
Selv ikke kaffe kan klare opgaven mere – og frygten for næste opvågning gør at du ikke kan sove – du bliver jo alligevel bare vækket om lidt.
Bedstemor står klar og vil så gerne hjælpe – men den lille skriger og skriger og brystet kan ikke lige skrues af og komme med på tur med barnevognen.
Og bleerne – åhh fuck bleerne!!!
Hvordan kan så lille et barn producere så grønt og ildelugtende bæ altså – de sagde det ville være kærnemælks-remoulade. Det er overhovedet ikke i nærheden.
Én flaske – bare én! Det kan der umuligt ske noget ved – og Rashida fra mødregruppen sagde også at hendes lille skrighals fik det meget bedre da hun begyndte på flaske.
Men den der samtale med Lotte sidder i baghovedet – det var jo AMNINGEN der var ønsket og det var OK at det var svært til en start.
HJÆLP!!! Flaske – ikke flaske. Det er jo umuligt…..
Ovenstående er et godt samsurium af de oplevelser jeg ser forældre beskrive. Flasken står der på bordet (eller i reklamen) og lover guld og grønne skove. Flasken gør at ansvaret kan deles! Og siger de ikke også at baby sover bedre når den får mere mælk – og det giver flasken med sikkerhed, ikk?
Så – hvordan ved man om man skal starte på flaske?
Hvad kan man tænke over – og hvilken information har man brug for, men måske ikke lige super nem adgang til?
Yes man kan spørge sin sundhedsplejerske eller læge – og håbe på at netop den man taler med er skarp på området. Desværre ikke en garanti – uanset hvor besynderligt det er.
Jeg skrev nedenstående i min facebookgruppe den anden dag – og som jeg skrev, tænkte jeg, at det nok skulle blive til et blogindlæg, jeg skulle bare lige vende det lidt i hovedet.
Disclaimer: Jeg har SELV et flaskebarn og oplever at det nogle gange kan gøre at folk forstår at jeg ikke er anti-flaske eller mme, men ALENE er pro ordentlig information.
Så here goes – og føler du dig ramt af det jeg skriver, så lad os snakke om det.
6 ting du gerne vide INDEN du starter på flaske
- At starte på flaske fordi man oplever problemer med noget (der kan være mange forskellige situationer), uden først at afdække hvad problemet handler om, er i langt de fleste tilfælde en rigtig dårlig ide. Man risikerer at lægge endnu et ‘lag’ på en situation man ikke aner hvad handler om. Tænk på en kage der er muggen indeni, med nyt glasur, så den ser ny og fin ud. Det fjerner ikke problemet – nu er det bare endnu sværere at se hvorfor den smager virkelig mærkeligt.
- Der findes ikke flasker som er ‘ligesom brystet’, ‘anti-kolik’, ‘anti-luft’ og hvad man ellers kunne tænke sig. Nej, heller ikke Medela Calma. Der findes virkelig dygtige markedsføringsfolk, som bruger ENORME summer på at afdække hvilke buzz-words der får forældre til at købe netop deres flaske. Uanset hvor fint firmaet taler om at ville hjælpe forældre og babyer – så nej, de vil hjælpe deres aktionærer og deres bundlinje.
- Modermælkserstatning…. Læs punkt 2. Same same.
Nej, jeg er ikke anti-mme, på nogen måde. Mme er helt essentielt i den verden vi lever i, hjælper så mange familier som ikke kan/vil amme eller som ikke har adgang til den ammevejledning de har brug for, og bør på ingen måde tales ned i den kontekst. - Et barn som reagerer på mors mælk sker oftere end mange ved, men der er gange mange andre muligheder for at afhjælpe det, end at gå direkte til mme.
Meget få børn kan ikke tåle laktose = De bliver fysisk syge af modermælk uanset hvordan deres mor spiser. Disse børn kan KUN overleve på speciel mme og det opdages ofte i barnets allerførste tid, fordi barnet simpelthen er SYGT.
Børn som reagerer på deres mors mælk reagerer i langt de fleste tilfælde på at mor spiser mælkeprodukter. Nogle reagerer på gluten eller koffein – og ganske sjældent reagerer de på alle mulige andre allergener (fisk, æg, nødder, og alle mulige andre ting man kan være allergisk overfor)
Disse børn har IKKE brug for hverken almindelig eller special mme – de har brug for at mor holder sig fra det de ikke kan tåle.
Særligt i forhold til mælkeprodukter har jeg erfaring for at mange læger, sp’er og andre fagpersoner ikke er klar over at det er muligt at mor går på diæt – og at de i ramme alvor ikke spekulerer over at de vejleder i at skifte barnet over på PRÆCIS den fødevare barnet reagerer på.
Ikke nok med at barnet nu får en super-forarbejdet fødevarer der består 100% af det barnet ikke kan tåle, så fjerner man samtidig modermælken, som i SAMTLIGE studier der har beskæftiget sig med det på et overordnet plan, betegnes som ‘bedst’.
Bemærk: Jeg skriver ‘bedst’ i ” fordi vi ikke her taler om at BRYST er bedst – men om at to forskellige former for mælk måles op imod hinanden i forhold til et menneskebarns behov. Der kan være MANGE årsager til at lige netop én forælders mælk eller én families situation absolut ikke kan betegnes som ‘amning/modermælk er bedst’. - At starte på flaske er et 100% personligt valg som INGEN skal hverken forklare eller forsvare.
Jeg oplever dog at de som starter på flaske i en svær periode, uden ordentlig vejledning, eller måske slet ingen vejledning, ofte ender med at være rigtig ked af det valg – særligt hvis det ender med 100% flaske uden at det var ønsket. Hvis det bliver et valg som reelt er ufrivilligt, trods man startede frivilligt. (Gav det mening?) - Børn sover ikke bedre på flaske med mme. De sover måske anderledes. Ikke bedre. Flaske med mme kommer med sit eget sæt risici, for det er ikke ligegyldigt hvilken mælk man giver sit barn i forhold til f.eks vuggedød, tarmflora, risiko for sygdomme – og ammestop indebærer sit eget sæt forhøjede risici for den ammende forælder, som ikke udnytter de beskyttende faktorer der er forbundet med at producere mælk.
Min bedste vejledning: Kontakt en ammevejleder og bed om hjælp til at afdække det problemer du føler I oplever. Flasken render ingen vegne – den bliver ved at være en mulighed. Det er derimod ikke sikkert du kan ‘komme tilbage’ fra start på flaske.
/ Mia
(Jeg skal hjertens gerne svare på spørgsmål/kommentarer til mine informationer her, men nej, jeg lægger ikke links til alverdens forskning.
Hvis det er dit første besøg her hos mig, så kan jeg sagtens forstå hvis du tænker ‘Hvorfor i alverden skulle jeg tro på en blogger?’ og det er super godt du tænker sådan! Virkelig.
Jeg ville ønske jeg havde tiden til at lægge forskningen ud – men CORONA og børn hjemme.
Så jeg kan vælge imellem at poste uden eller slet ikke poste.
Kig evt. på mine andre indlæg, så tænker jeg du lynhurtigt vil opdage at jeg ved hvad jeg taler om og lægger mange udførlige henvisninger)
Kig evt. på disse indlæg:
Hvornår er det tid at sige stop?
Snydt til ammestop – 3 situationer du skal være opmærksom på.
Lisbeths valg: Flasken gjorde hele forskellen.
Refluks epidemien raser – Er dit barn ramt?
Hormonspiralen havde nær kostet Marias amning
Nicoline startede på mini-piller – og så knækkede hendes søns vækstkurve