Min fantastiske morkrop

Det er 1 februar 2018.

Jeg er lige fyldt 37 år.

Jeg er blevet mor 4 gange.

Min krop har skabt, båret, født og næret 4 børn.

Min krop har fundet sig selv igen og igen efter at have været strukket, presset og brugt til bristepunktet 4 gange.

Graviditeter, fødsler og efterfødselstiden har lært mig at have kærlighed til min krop som mere end blot til lyst.

Amningen, samsovningen og babybæringen har vist mig hvordan kvindens krop bliver ved at være “hjem” for det lille barn.

Den magi der sker imellem mor og barn – fra undfangelse og til evig tid, giver mig følelsen af at min krop, kvindens krop, i sandheds er livets moder.

Jeg er endelig i ro med min krop, i en alder af 37 år og med 4 fødsler bag mig.

Og for at fejre min fantastiske morkrop – og for at vise hvor freakin awesome kvindekroppen er – så har jeg taget billeder af min krop fra dagene før Seir blev født og til nu hvor han er 8 måneder gammel.

Jeg er stolt af min krop – mega hammer stolt.

1115 dage har jeg været gravid.
58 timer har jeg haft veer.
1446 dage (ca) har jeg ammet – og det stopper ikke foreløbig.

Og min krop bliver bare ved og ved – det er da noget at være stolt af.

Så – hvis du ikke lige er klar på at se billeder af bar hud – så er det NU du skal klikke videre 😉

OBS:
Billederne er ikke redigerede på nogen måde – undtagen hjerter over mine brystvorter og vulva 😉
Ingen filtre, intet pillen ved lys eller noget.
De er beskåret for at baggrunden ikke forstyrrer, men ellers er de rå.

22 maj 2017 – Seir er født 28 maj 2017.

2 juni 2017 – 5 dage efter fødslen

3 juni 2017 – 6 dage efter fødslen

4 juni 2017 – 7 dage efter fødslen

6 juni 2017 – 9 dage efter fødsel og strækmærkerne er ny synlige

8 juni 2017 – 11 dage efter fødslen, godt tyk i hovedet og mælken er løbet fuldt til og der er dømt vilde mælkebryster 😀

13 juni 2017 – 16 dage efter fødsel

14 juni 2017 – De fineste røde strækmærker 17 dage efter fødslen

22 juli 2017 – Mit ansigt begynder at ligne sig selv, her 8 uger efter fødslen af Stritben

12 august 2017 – Ansigtet bliver bedre og bedre her 11 uger efter fødslen

18 august 2017 – Jeg tager et billede fordi jeg kigger på mig selv og tænker “Yeah mommy – det kører for dig”. 12 uger efter fødsel.

24 august 2017 – 13 uger efter fødslen og maven har trukket sig så fint

2 oktober 2017 – Juhuuu, jeg har en kæbelinje igen 4 måneder efter fødslen

16 oktober 2017 – Maven er stadig godt blød, som den fineste bolledej her 4 mdr efter fødslen. Og brysterne større end babyens hoved 😀

26 oktober – Strækmærker er helet så fint op og er næsten hvide. Mavedellen er stadig bred og tyk, men maven buler ikke længere ud som en ballon, her 5 mdr efter fødslen

12 november 2017 – Strækmærker kan næsten ikke ses mere og tykkelsen af mavedellen er blevet meget bedre, her 24 uger (5,5 mdr) efter fødsel

15 november 2017 – Jeg får ideen til dette opslag og forsøger at tage billeder af hele min krop. Det er svært uden en selfiestang eller hjælp 🙂

29 november 2017 – & måneder efter fødslen: Lår og numse har tabt sig meget og det er nu tydeligt at “ammedepoterne” over hofterne + den lille mavedelle er det der er tilbage. Strækmærkerne kan kun ses hvis man er gift med mig – eller kommer man vist ikke tæt nok på 😉

13 januar 2017 – Jeg tager igen helkropsbilleder. Det er nu 7,5 måned siden jeg fødte mit fjerde og sidste barn.

Denne gang tilføjer jeg nogle billeder hvor man kan se at maven hænger, for at vise at det måske ser suuuuper ud når jeg står op – men huden ER løs og der sidder stadig et fint lag spæk, som har sit eget liv. Og det er ok – om det så for evigt er sådan, så er det ok.

Den der lille hænge-delle har værnet om mine 4 børn, den er blød at putte med og på – og jeg ELSKER den 😛

Jeg er STOLT af min krop 😎

Havde det ikke været for FemmeEmilie og SofieLaFille, så tror jeg det her opslag aldrig var nået længere end mine tanker.

 

Samfundets “få din krop tilbage”-mentalitet påvirker nemlig også mig.

De negative tanker når jeg ser på mig selv, på min krop.

Tankerne der ser deller og strækmærker, mormor-arme og dobbelthage – i stedet for smukke hofter og en babyhule der har tjent mig godt.

Og så skete der noget i mig…
Tankerne ændrede sig…
Blikket ændrede sig…
Følelserne ændrede sig…

 

Jeg er faktisk der nu, hvor jeg er hammer træt af at jeg skal sløre mine brystvorter – og det er altså alligevel noget, selv for mig.

 

Men ved I hvad – min krop er “føkkin” awesome som Emilie siger – og jeg er SÅ inspireret af de to herlige damers tilgang til deres kroppe at nu GØR JEG DET!

 

Tag godt imod #MinFantastiskeMorkrop og #ElskDinMorkrop

Kom med mig og Mama Doula Perez ind i en verden af kærlige tanker og taknemmelighed, selv-elsk og morkraft.

 

Du ER fantastisk og du fortjener at elske dig selv, helt som du er.

Hvordan har du det med din mor-krop?

/ Mia