Ville du køre hjem 10 min inden dit idol gik på scenen – hvis du fik en SMS om at dit barn græd inderligt derhjemme?

“Mor Seir græder mormor er hos ham men han stopper ikke det er det rene tortur der er ikke mere mælk fra dig…

….. Svar nu pls kan ikke ringe den siger at den ikke kan fu forbindelse”

Jeg var lige kommet ud til Tinderbox, havde fundet min mand, var kommet levende igennem toiletkøen og havde fundet min mands venner…

To ubesvarede opkald… fra mit ældste barn…

Fuck!

Mormor havde alle 4 derhjemme… kl var 20.47

Opkald helt oppe foran scenen… Not gonna happen… SMS ville ikke sende… ungen har ikke messenger… fååårk!

Fat i mandens mobil, den ville gerne sende SMS!

“Der er mere mælk i køleskabet”

Intet svar…

Så ville min mobil sende!

…… og så kom der endelig en besked fra min mor ❤️

“Der er ikke noget galt, han græd temmelig meget efter at have drukket, næsten det halve af flasken.

Han var ikke vågen, og det kom lidt i bølger, som om han havde ondt.

Han suger simpelthen for hurtigt, tror jeg.

Jeg har lige fortalt Tristan, at der er dejligt at han er bekymret for sin lillebror, men at jeg vil foretrække, at jeg afgør om vi ringer/Skriver til dig.

Der er ro nu ❤💞”

21:18 faldt hjertet ned på plads igen og jeg stillede mig foran Alanis og NØD at min mor for nogle timer var (mor)mor for mine børn.

Var den besked ikke kommet der, så var jeg kørt hjem… jeg havde kæmpet imod tårerne af skuffelse… men jeg var kørt hjem og det havde været det absolut rigtige for mig.

Da jeg kom hjem sagde min mor “Han er for lille” – og ja, det mærker jeg også at han er.

Eller “for lille” er måske ikke korrekt… måske det mere er at han lige nu er i en fase hvor det ikke er pasning han har brug for.

Så der går lige lidt tid inden vi prøver igen.

For nogle vil dette indlæg måske lede tankerne hen på at jeg skal lære at give slip… og det forstår jeg godt.

Jeg er selv ganske godt tilfreds med min reaktion.

For mig er det tegn på at jeg har en god tilknytning til Seir og formår at mærke ham og hans behov OG mine egne ønsker og behov – og kontinuerligt arbejder på balancen imellem de ting.

Hvis du mærker at du har brug for at komme ud og du har mulighed for kærlig, tryg pasning – Gogo!!

Hvis du mærker at nej, du har faktisk slet ikke lyst til at skulle ud – uanset at dit barn nu er x år og alle presser på for at få lov at passe – så lad vær!

Har du arrangeret pasning og kan pludselig mærke at nej, det er altså helt forkert – på vej ud af døren, midt i koncerten eller den fancy middag – så tag hjem. Virkelig.

Det er ok – for du er den eneste som kan mærke hvad der er rigtigt for jer ❤️

Igår fik jeg 2,5 time med “mor” på pause – og det var skønt!

/ Mia

Ps: På vej hjem kunne jeg så liiige nå i Bilka til 40% på tøj og sko – hvilket blev til små læderkravlesko og en Batman-dragt til Seir og blinkesko til Nor – det der mor stopper åbenlyst aldrig 😂😂

2 Comment

  1. Maja says: Svar

    Tak for dine ord! Følger med hos dig på Instagram og har nu for første gang læst en af dine blogindlæg og skal bestemt læse flere. Hvor er du sej og omsorgsfuld og jeg kan i den grad spejle mig i dine ord.
    Jeg står lige nu med min søn på 5 måneder, som sover hos mig i bæreselen. Lige nu er det eneste sted han falder i søvn hos mig i bæresele, mine arme eller ved brystet. Det er helt ok for mig, men alle andre omkring mig har travlt med at fortælle mig, at det er mig der “lærer” ham, at han kun kan falde i søvn der, jeg tænker mere at jeg støtter ham i at sove, der hvor det føles trygt for ham. Om en måned er vi inviteret til bryllup, hvor børn fra 0-18 år ikke er velkomne til festen og det er så okay, brudeparrret bestemmer, hvordan deres fest skal være. Jeg kommer dog ikke til festen, da jeg ikke har lyst til og kan mærke at min søn, som forøvrigt kun bliver ammet ikke skal passes af andre lige nu. Det har både brudeparret og mange af vores venner svært ved at begribe og igen kommer der “råd” om at jeg jo også skal lære at give slip og om jeg ikke kan “unde” mig selv en aften uden baby. Det kan jeg ikke, for jeg har ikke lyst. Jeg lærer hver dag i min nye rolle som mor og jeg lærer i den grad at sætte grænser, det har jeg aldrig været så god til, men nu hvor jeg har min lille søn, så bliver det nemmere at sætte grænser i forhold til hvad jeg mærker er det rigtige for ham og mig. Nogle gange ville jeg dog ønske, at dem omkring mig kunne gemme deres “gode råd” væk og bare acceptere min måde at være mor på. Jeg vil ikke være hellig, men jeg forstår bare ikke, at de har behov for at kommentere så meget på mit moderskab, mange af dem har selv børn og jeg kunne ikke drømme om at sige til dem, at jeg synes de “knytter sig for meget til deres baby” eller i det hele taget dømme deres måde at gøre det på. Specielt ikke når det er ret tydeligt at min søn trives og udvikler sig og det samme gør jeg 🙂
    Det blev en lang smøre, men havde pludselig en masse på hjertet og dine ord gav mig en følelse af at blive forstået.
    Kh Maja

    1. Mia says: Svar

      Kære Maja.

      Det er SÅ svært at stå der med det lille liv og kunne mærke hvad der er rigtigt for en selv og den lille ny – og samtidig skulle stå imod alle de “gode råd” fra andre.

      Hold ud.
      Hold fast i dig selv.
      Hver gang du tænker “måske er det bare mig” – så skub tanken væk, for nej, det er ikke bare dig som er for blid, for god, for naiv, for alt muligt – det er dig som mærker, og det kan aldrig være forkert ❤️

      Kh Mia

Hvad tænker du?