Mødrehjælpen har skrevet en fremragende artikel om Psykisk vold mod børn
Jeg (mig personligt) vil gerne argumentere for at traditionel opdragelse – altså den generationerne før os der bliver forældre nu – og måske endda os selv (jeg er fra 1981) er opvokset med, har lige lidt for mange lighedspunkter med psykisk vold til at jeg kan undlade at kommentere på det.
Se hvad de skriver:
Hvad er psykisk vold?
-
At barnet skældes voldsomt ud
-
At barnet udsættes for konstant kritik og nedladende udtalelser om for eksempel sit udseende, sine følelser eller adfærd
-
At barnet i perioder ignoreres, ydmyges eller latterliggøres, eller på anden vis udsættes for svingende og uforudsigelig adfærd
-
At barnet får placeret uberettiget eller overdreven skyld på sig
-
At barnet får trusler om at blive forladt eller straffet
-
At barnet oplever at få ødelagt noget, som det er glad for, for eksempel et sovedyr eller en computer. Det kan også være slemt nok, at barnet trues med, at det vil blive ødelagt
-
At barnet bliver bedt om at tage stilling i forældrenes konflikt, eller at man som forælder konstant taler dårligt om den anden forælder over for barnet
-
At barnet overværer fysisk, psykisk eller seksuel vold mod en forælder
-
At barnet forhindres i at have kontakt med vigtige personer, for eksempel bedsteforældre, venner eller den anden forælder
Hvis jeg piller det fra hinanden og laver konkrete eksempler, så er det lige så tårerne triller.
At barnet skældes voldsomt ud:
Det kan alle komme til, men hvis det er den generelle tilgang til opdragelse, så bliver det altså skadeligt.
At barnet udsættes for konstant kritik og nedladende udtalelser om for eksempel sit udseende, sine følelser eller adfærd:
“Du kan heller aldrig finde ud af noget”. “Prøv at se, selv din lillebror kan gøre det bedre end dig”. “Hvis du ikke engang kan finde ud af det, hvad skal jeg så sætte dig til – du kan jo ingenting”
At barnet i perioder ignoreres, ydmyges eller latterliggøres, eller på anden vis udsættes for svingende og uforudsigelig adfærd:
“Hvormange gange skal jeg sige til dig at du ikke skal tisse i bukserne? Hvor er du klam! Puuuhhhh hvor er du lille – tisser i bukserne selvom du er 3 år!”
At barnet får placeret uberettiget eller overdreven skyld på sig:
“Se nu hvad du har gjort! Jeg SAGDE at du ikke skulle drikke i sofaen! Se nu mors sofa – tror du SELV hun gider have noget med dig at gøre når hun kommer hjem? For eftertiden kan du spise på badeværelset, når du skal svine sådan”
At barnet får trusler om at blive forladt eller straffet:
“Jeg tæller til tre og så har du den jakke på, ellers kører vi uden dig!”, “Skal jeg køre ind til siden? Så kan du GÅ hjem”, “Bare vent til vi kommer hjem, så skal jeg dæleme lære dig en ting eller to om at svare igen!”. “Du kan blive på dit værelse til du kan opføre dig ordenligt – jeg gider ikke se på dig når du ikke er sød”
At barnet oplever at få ødelagt noget, som det er glad for, for eksempel et sovedyr eller en computer. Det kan også være slemt nok, at barnet trues med, at det vil blive ødelagt:
“Nu gider jeg simpelthen ikke høre mere om dumme sut – jeg klipper den over hvis du hyler efter den én gang mere”, “Skal jeg også ødelægge dine ting? Den vase fik jeg af farmor – og se den nu!”
At barnet bliver bedt om at tage stilling i forældrenes konflikt, eller at man som forælder konstant taler dårligt om den anden forælder over for barnet:
“Du er fandeme lissom din far, han kan heller ikke finde ud af en skid!”, “Hvad er det du ikke forstår? Far GIDER ikke være sammen med dig! Han vil hellere i byen og drikke øl og stene på sofaen. Så du har mig – for din far har ikke tænkt sig at blive voksen EVER!”
…… jeg stopper bare her ikk…..
De skriver:
At volden begås af en forælder, sætter barnet i en særlig sårbar situation, fordi det er ude af stand til at skærme sig fra volden. Børn er afhængige af kærlighed og kontakt til sine forældre. Vold i hjemmet risikerer derfor at skabe en utryg tilknytning mellem barn og forælder, som kan få konsekvenser for barnets både mentale, følelsesmæssige og sociale udvikling.
Børn, som har oplevet psykisk vold, fortæller, at de føler sig utrygge, usikre og forvirrede. De har ofte svært ved at stole på andre og føler sig forkerte og i tvivl om det, de gør, siger, tænker og føler. Volden kan give barnet følelsen af at være uønsket eller uelsket.
Mener jeg så at traditionel opdragelse bare pr definition er sådan som eksemplerne?
Nej, naturligvis ikke – men der er dæleme mange som stadig bruger søvntræning hvor man forlader barnet grædende, bruger time-out hvor du straffer barnet med udelukkelse fra fællesskabet (jeg overværede en LÆRER gøre det ved en 2 klasses elev sidste år), kommer til at sige den klassiske “Så kommer du ikke med”.
Tror jeg at de gør det fordi de er onde grumme mennesker? – Nej!
Jeg tror bare slet ikke de aner hvad det er de gør og hvor slemt det egentlig er at være det barn der modtager den behandling.
Jeg tror fuldt og fast på at vi i de næste år(tier) vil se en markant ændring i opdragelse/tilgang til børn og at der vil komme en bølge af fordømmelse mod tidligere tiders opdragelse.
Jeg oplever at det allerede er igang – det går dæleme bare langsomt synes jeg.
Hørte du nogle af de ting i din opvækst?
Hører/ser du det hos forælder/fagpersoner nu?