• Amning
  • Sms’er du imens du ammer? …

    Sms’er du imens du ammer?
    Ser du tv? Er på Fb? Lægger puslespil, hører lydbøger, læser nyheder?

    “Husk nu at være nææææærværende når du ammer – det er jo kun så kort tid”

    Øøøhhhh – hvis ikke jeg så tv, talte med mine andre børn, var på Fb, læste nyheder, var på Instrgram osv imens jeg ammede – så ville jeg aldrig få lavet noget.

    Jeg ammer lissom 7-15 gange i døgnet á 10-30 min. Og det har jeg gjort i halvandet år nu. Før det var det ca 12-18 gange i døgnet af 10-45 min varighed.

    Altså mindst 1,5-6 timer i døgnet hvor jeg så skulle sidde og stirre mit barn ind i øjnene og være nææææærværende.

    Udover bleskift og historielæsning og almindelig samtale, nusning, kram, tøj på, tøj af, 117 ganges “Ja skat, jeg SER at du står stille og på ingen måde laver noget som helst særligt”.

    Endnu en ting jeg NÆGTER at skamme mig over!

    Jeps, jeg dyrker #Brexting to the max!

    Hvad med jer?