Jeg oplever mange – rigtig mange – efterspørger de samme ting igen og igen ang normal nyfødt/baby/børnesøvn og i særdeleshed søvntræning.
De spørger fordi de mærker at den info og de råd/kommentarer de får, de ikke helt føles rigtig….
Ting som jeg også selv har hørt et utal af gange.
Ting som:
- Han lærer det aldrig når du altid sidder med ham
- Hvis ikke du bliver ved at putte ham i barnevognen (selvom han græder), så lærer han aldrig at sove i den
- Der er da ikke noget at sige til han ikke vil sove, han er jo vant til at blive vugget
- Skal han så sove hos dig til han bliver voksen?
- Han kører med dig (henvisning til gråden der protesterede imod at jeg gik fra barnet)
- Du er nødt til at lære ham at sove, ellers lærer han det aldrig og får aldrig den gode dybe søvn
- Det der klatsøvn duer altså ikke, hans hjerne har brug for gode 2-3-4 timers lure
- Han lærer det aldrig før du prøver (at søvntræne ham)
- Han ved jo at du kommer og tager ham op såsnart han hyler
- Det er helt normalt at børn protesterer over at skulle i seng – de vil da holde fest
- Det der pjevseri er da bare for at få dig til at tage ham op
Måske du også har hørt noget lignende?
Jeg oplever at langt de fleste forældre godt mærker at det er svært at navigere i, om alle de der ting er rigtige – eller om den der lille følelse helt inderst i hjertet… den der lille bitte hvisken, som hvisker “Hold dit barn” og “Dit barn kalder efter dig”… om det måske alligevel slet ikke er så dumt at lytte til den stemme.
Men på den anden side… de andre har jo prøvet det før… de ved jo hvad de taler om… måske er det bare mig… det ER jo første/kun andet/et helt andet barn… det er nok bare mig…
Og så starter alle undskyldningerne:
- Det nytter jo heller ikke noget at mor er så træt at hun ikke kan være en god mor.
- Det er også vigtigt at have tid til parforholdet.
- Måske er der andre børn som også har brug for deres mor
- Mor har også brug for tid til sig selv
- Det duer jo ikke at baby kun er vant til mor, hvad så når den skal passes?
- Baby har brug for den dybe længerevarende søvn
….. og ja – det er fuldstændig korrekt at der kan være situationer, hvor mor ganske enkelt ikke KAN vugge, sidde, holde i hånd osv.
MEN – og det er her det bliver vigtigt:
Skal barnet så lære at tilpasse sig – eller skal vi til at kigge på løsningsforslag som respekterer både mor og barnets behov, så vi støtter op omkring dem begge?
Og så er der min all-time hadesætning:
- Sådan har man lært børn at sove i flere årtier – og de har det da fint.
…… og der synes jeg så måske man skal kigge lidt på statistikkerne for hvor mange børn, unge, voksne og ældre som bestemt ikke har det fint og hvordan det tal bare stiger og stiger…
Desuden er det vel irrelevant om man har gjort noget i 20-40-200 år – hvis man nu erfarer at det ikke er super smart?
Jeg ville ønske at denne side reelt kun behøvede dette:
Spørgsmål:
Hvorfor skal jeg ikke søvntræne min baby?
Svar:
Fordi det ikke er nødvendigt
….. men det er desværre bare ikke den verden vi lever i…
Og når der nu uvægerligt kommer kommentarer omkring at det er nemt nok at fraråde søvntræning, når man har børn der bare sover som en drøm, så nej, bare nej – mine børn har dæleme ikke sovet som en drøm – ikke før nr 4 her.
Jeg har praktiseret søvntræning med nr 1 – og jeg tilgiver aldrig mig selv hvad jeg udsatte det barn for. Det vil jeg bære i mit hjerte for evigt. Og den smerte ønsker jeg ikke for nogen.
Du kan læse kort om det her:
Lige for tiden er jeg så hamrende træt at jeg …
(En dag når jeg er klar, så kan det være hele historien kommer)
Så når vi taler om søvntræning, så må vi også tale om normal babysøvn – og omvendt. For de to emner giver ikke mening uden den anden.
Så det jeg spørger er:
Er vi virkelig nået dertil, hvor vi som samfund ukritisk accepterer at “normal babysøvn” er den søvn vi har skabt igennem søvntræning?
Eller er der andre, som jeg selv og som de andre bloggere i “min” niche, der er med på at gøre oprør imod den indgriben i barnets normale udvikling søvntræning er?
For nogle uger siden var der en mor der kommenterede på min facebook og spurgte konkret til en udfordring med at få baby til selv at falde i søvn om aftenen og sove i sin seng 2-3 timer mindst, inden første behov for mor.
Mit svar til hende var at jeg godt forstod hendes længsel efter at barnet kunne ligge selv lige nogle timer – men at det ikke var en realistisk forventning barnets alder taget i betragtning.
Det var naturligvis ikke det hun ville høre – og det havde da været meget federe hvis jeg havde haft et trylle-trick til at det liiige kunne ske.
Det er bare ikke virkeligheden – og jeg tror virkelig der er brug for at nogen stiller sig op og RÅBER omkring hvordan virkeligheden er, så vi får tilpasset vores forventninger til tiden med små børn.
Jeg er helt 100% sikker på at mange forældre ville opleve de første år noget mindre stressende, hvis deres forventninger til barnets opførsel var mere realistisk – og det sker efter min mening kun, hvis vi er nok der beslutter at gøre opmærksom på det.
Vi skal hverken skræmme dem med hvor sleeeeemt børn sover eller love dem at alle børn har normal naturlig søvn, helt af sig selv – for ingen af delene er virkeligheden.
Vi skal hjælpe forældre til at forstå at “normal babysøvn” er et spektrum og at der ER måder at overleve et barn der skal have meget hjælp, uden at søvntræne.
Jeg har samlet en lang liste med links – nogle specifikke til situationer, andre med mere generel information om normal babysøvn og hvordan man kan støtte op omkring en udvikling der ikke forstyrres af søvntræning.
For når man snakker søvntræning i konteksten at det ikke er nødvendigt – så må man naturligvis også henvise til hvad man SÅ kan gøre.
Hvem er med mig?
Du finder den YDERST omfattende liste med links her:
Søvntræning – Normal babysøvn – Links
Vil du se hvordan vi præges til totalt urealistiske forventninger om babysøvn?
Så har jeg skrevet Forældrefælde: Urealistiske forventninger leder til søvntræning
/Mia
Hej Mia
Jeg ved ikke, om du stadig tjekker kommentarer på dette indlæg. Men du virker til at vide meget om emnet, og jeg har tit tænkt på, hvordan vores “søvntræning” herhjemme har påvirket vores børn. Så jeg ville gerne høre din mening, hvis du har tid.
Min store dreng er 4 år. Fra han var 3-8 måneder sov han max 40 minutter af gangen. Både dag og nat. Og han var svær at trøste, når han vågnede. Men han fik bryst og 10-15 minutter senere sov han (i vores seng). Da han blev 8 måneder kunne jeg ikke mere. Mit nervesystem var i konstant beredskab, og jeg begyndte at få angst for, om væggene faldt ned over mig (!) eller hjulene faldt af bilen, når vi skulle ud og køre. Så vi forsøgte os med nedtrapning af amning om natten. Det gjorde det nærmest kun værre. Til sidst kastede vi håndklædet i ringen herhjemme og lavede en kold tyrker om natten, hvor min mand tog nætterne og gik rundt og vuggede vores søn i armene hele natten. Det vænnede ham af med ammebehovet, og han kunne nu vugges i søvn, når han vågnede ca. 2-3 gange om natten. Han blev i soveværelset/vores seng til han var 2,5 år (og ammet ligeså længe om dagen). Det var en kæmpe befrielse med ammestoppet om natten, og min panikangst forsvandt som dug for solen. Men jeg har sidenhen tænkt meget på, om jeg prioriterede mine egne behov for højt dengang.
Fast forward til nu her, hvor vi har tvillinger. De vågnede lidt mindre, men ofte på kryds og tværs, så jeg ofte var oppe og amme 6-7 gange hver nat. Denne gang holdt jeg, til de blev 15 måneder, hvorefter jeg stoppede med at give bryst om natten, men bare holdt dem begge tæt. De græd selvfølgelig ret meget i begyndelsen, og efter et par nætter sov de meget mere. De søger ikke længere brystet om natten, men de vågner stadig alt i alt 2-3 gange om natten og kommer så op i vores seng, hvilket er mega hyggeligt. Det er dog også ret trangt med 5 mennesker i den (vores store dreng kommer også ind i løbet af natten), så vi prøver at lægge dem i tremmesengen i vores soveværelse, med mindre de viser modstand mod det.
Der er helt klart ting, jeg ville ønske, jeg kunne gøre anderledes. Fx at jeg kunne holde til meget mindre søvn. For jeg kan helt ærligt føle mig lidt skyldig over, at jeg fjernede brystet om natten begge gange.
Kh
Det lyder som om I var i en situation hvor du var meget sårbar.
En støtte i at lave en gradvis nedtrapning havde nok været bedre for børnene – men det er bare ikke altid det er en mulighed.
I har holdt jeres børn og hjulpet dem igennem sorgen over ammestoppet – det er jo slet ikke det samme som at lægge dem, gå og så måtte de græde alene.
Kan du mon arbejde hen imod en accept af det der er sket? Give slip på skyldfølelsen? Du gjorde det bedste du kunne, i den situation du var i, med den støtte og viden du havde adgang til. Ingen af os kan gøre mere.
Kh Mia
Hvor er det dejligt og forfriskende med en kærlig tilgang til babyer/børn og søvn!
Det vigtigste og bedste jeg i min rolle som mor til en pige, der netop er fyldt to og en lille fyr på 6 måneder er, at jeg ALDRIG skal eller må have forventninger til dem, hvad angår søvn. Det kræver øvelse hver dag og nat, for af og til at det sgu hårdt at være oppe adskillige gange (læs op mod ti) hver eneste nat, men jeg kommer altid frem til, at årsagen uomtvisteligt er, at mine børn har et behov, der skal dækkes. Et behov for mor, far, bryst, en kop vand eller noget helt femte. Vi sover fire mennesker i en kæmpe seng, og vi knuselsker det allesammen. For os har det vigtigste altid været, at alle får sovet (og så er det da bare bonus, at vi har 8 timer yderligere sammen i løbet af døgnets 24 timer). Vi er tit blevet mødt med undrende kommentarer og spørgsmål til, hvorfor vi gør, som vi gør – og det virker på mig som, at der er blevet normalen, at babyer skal på eget værelse fra de er seks måneder + at man snildt kan forvente, at små babyer og børn kan falde i søvn mutters alene. Og hvis babyer ikke sover lange stræk om natten, så skal de da bare have en natflaske trods ellers velfungerende amning – jeg respekterer fuldt ud andres valg om dette, men det bliver ikke på min vagt, og jeg bryder mig bare ikke om, at vores babyer/børn skal puttes ind i kasser – specielt ikke hvad angår noget så fundamentalt og livsnødvendigt som søvn. Søvn skal være trygt!
Jeg kan til gengæld virkelig godt forstå, at søvntræning kan være svært at modstå – der bliver jo rådgivet i det af sundhedsplejerskerne, og når man står helt grøn som førstegangsmor (eller andengangsmor osv.) og ikke har sovet i en evighed, så tror jeg bare man bliver mere lydhør over for søvntræning. Hvis der i stedet blev rådgivet i, at vi som forældre skal sænke forventninger og tage den mere med ro, så tror jeg faktisk på, at vi ville se gladere babyer/børn og forældre nu og fremadrettet.
Til slut vil jeg sige tak for, at du sætter fokus på netop søvn og søvntræning – det er så vigtigt, at der bliver talt højt om så basalt et emne!
– Camilla
Hej Mia.
Jeg er landet her hos dig fordi jeg lige selv fortvivlet har googlet om dette emne. Man får jo nærmest dårlig samvittighed over at man IKKE har søvntrænet sit barn og lært det rytmer i barnevogn osv.
Jeg gør stort set også hvad der passer mig med min 5 mdr. gamle dreng, og han har sovet er utal af timer på mig <3
Der jeg får en knude i maven og bliver nødt til at hære et eller andet er at forberede til vuggestue når han er 11 mdr. Min guldklump skal ikke ligge og græde så længe som pædagogerne kan finde på at lade dem ligge for at opdrage til middagslur. Hvad skal jeg dog gøre ??
Tak for god bekræftende læsning til en førstegangsmor.
[…] Søvntræning og normal babysøvn – Løgnen der ikke vil dø […]
[…] Søvntræning og normal babysøvn – Løgnen der ikke vil dø […]
[…] Søvntræning og normal babysøvn – Løgnen der ikke vil dø […]
[…] Søvntræning og normal babysøvn – Løgnen der ikke vil dø […]
[…] Søvntræning og normal babysøvn – Løgnen der ikke vil dø […]
Tak for det. Jeg ser en masse mennesker rundt omkring mig som har fået børn og tror de kan leve som før. Jeg forstod ikke at mit barn ville mig hele tiden. Jeg lod hende være hos mig. Vi har samsovet fra 1 dag. Men det frustrede mig at hun ikke var som alm andre.. Troede jeg. Men hun er jo helt normal. Da jeg begyndte at se det smukke i at hun vil mig tæt på hele tiden, ændrede en masse sig. Jeg fødte i Indien hvor samsovning er normalt. Vi kom til dk igen da hun var 2 måneder. Og nu er jeg i mødregruppe hvor det største samtale emne var : hvordan får I barnet til at sove i barnevogn..
Jeg bruger ikke barnevogn og baby bærer. Det skar i mig da den samtale kom igang.
Der sker mange ting i dk som jeg på ingen måde er enig i. At udelukkende amme, samsove og babybære giver mest mening i min verden.
Du har en rigtigt dejlig blog. Tak for en dansker som skriver om søvntræning. Emnet er interessant fordi jeg simpelthen ikke forstår at man kan lade sit barn græde, det er trist at sp’en har så meget st skulle sige. Jeg blev foreslået af 2 forskellige sp’er i min kommune at ‘vænne’ hende til at sove ude i barnevognen…. Jeg får pip af ‘vænne’. Mit barn skal ikke vænne til noget. Jeg sagde pænt at det fungerer for os! Nåe ja svigermor synes også jeg skal vænne hende til det. Omg. Det er Løgnen der ikke vil dø. Virkelig sørgeligt.
Kære Maria-Theresa
Tusind tak for dine ord.
Din oplevelse med at føle dit barn var “forkert” er så genkendelig for mange.
Og når man så endelig får skyklapperne af – så er det for mange som om det er starten på at se hele samfundet med nye øjne ❤️
Alt er pludselig anderledes.
Kh Mia
[…] Søvntræning og normal babysøvn – Løgnen der ikke vil dø […]
[…] Søvntræning og normal babysøvn – Løgnen der ikke vil dø […]
[…] Jeg tror bare ikke på sort/hvid tænkning undtagen i meget specifikke situationer som f.eks når et barn efterlades til at græde sig selv i søvn. […]
[…] Søvntræning og normal babysøvn – Løgnen der ikke vil dø […]
[…] Søvntræning og normal babysøvn – Løgnen der ikke vil dø […]
Jeg synes det er så vigtigt, det du skriver. Med min første gjorde jeg også ting, som jeg idag får helt ondt i hjertet af at tænke på – netop fordi jeg igen og igen fik at vide, at mit barn var “unormalt” – både på søvn- og amningsfronten. Et kæmpe stort behov for tryghed og konstant amning. Råd om søvntræning og skemaamning fra sp. Søvntræning kunne mit hjerte ikke holde til, og skemaamning, kombineret med er par andre faktorer endte ud i ammestrejke. Her blev jeg rådet til flaske, da han ikke tog nok på hvilket jo selvfølgelig endte med at han blev flaskebarn, da han derefter kategorisk nægtede brystet. Anyways, vil bare sige at jeg synes det er så skønt, at du er med til at normalisere helt almindelig babysøvn, istedet for mange nybagte forældre (mig selv inkl. ) går rundt og tror at det er OS og baby der er noget i vejen med, fordi baby ikke sover igennem eller kun vil sove på/ved en. Nu samsover vi alle sammen + lillebror, og jeg er SÅ glad for at jeg er blevet klogere og kan hvile i det og stole på at det er helt almindeligt. Det er folk som dig, der har gjort det, så tak for dig! ❤
Årh Cecilie – jeg bliver helt rørt ❤️
Tusind tak for din kommentar.
Det gør mig så glad at læse din kommentar.
Tak ❤️
Tak! Du beskriver lige præcis alle de “gode råd” vi fik til nr 1, og alle de tanker jeg havde, om at de havde jo nok ret og de vidste nok bedst også selv om det gjorde så ondt i mit hjerte, når min lille pige trænede søvn. Suk
Nu lukker jeg ørerne med nr. 2. Hun bliver ammet i søvn hver nat, det er sådan hun har det bedst. Og nogen gange kan hun også falde i søvn sammen med far. Og sp vil have jeg stopper amning om aften/nat og vuggestuen vil have jeg drosler amning ned til et minimum så min pige på knap 10 mdr vil spise mere “rigtig” mad når hun er i vuggestue. Og jeg lukker ørene og gør hvad der er bedst for min baby! Og alligevel, alligevel nager tvivlen engang imellem og så er det bare rart at sådan nogen som dig skriver og minder om hvad der er op og ned!
Tak
Årh Hanne ❤️
Det er så flot at du holder ud og holder fast i dig selv
Der er et umenneskeligt pres for at “træne” børn og det kræver styrke og mod at stå imod og gå imod strømmen.
Hvor er din lille baby heldig at have dig som mor
“When we know better – we do better”
Kram Mia