Så skete det: Forskerne melder klart ud – vi sender børn ALT for tidligt i pasning.

Igår aftes, søndag 7 april 2019, skete det…

Det som jeg selv og MANGE andre har ventet på længe..

Længere end vi har lyst til at tænke på..

Berlingske bragte en artikel, hvor de har kigget på baggrunden for forældreoprøret #HvorErDerEnVoksen

Efter Berlingskes eget udsagn er baggrunden for artiklen:

Berlingske, ved ovenstående journalist,  mistænkte, at forældreoprøret måske i højere grad end normeringer bunder i enkeltstående dårlige institutioner eller sociale samfundsændringer af forældrerollen og barndommen.

Godt udgangspunkt – det er godt journalistisk arbejde!

Men journalisten endte med en lidt anden artikel.

Berlingske beskriver videre:

Samtlige eksperter, Berlingske i forbindelse med denne artikel har talt med, vurderede dog, at normeringskravet er fuldt berettiget. Flere forskere og børnesagkyndige nævnte også, at det er et afgørende skred, at det er blevet normen, at børn begynder i vuggestue alt for tidligt. Forskerne kalder det et eksperiment, fordi forskningen på området er meget begrænset.

Læs det lige igen…!

“Normeringskravet er fuldt berettiget” – sådan, så er vi færdige med den snak.

Men læs det lige én gang til!

Jeg tillader mig at fokusere på lige det jeg vil have du – ja dig! – skal læse igen:

Flere forskere og børnesagkyndige nævnte også, at det er et afgørende skred, at det er blevet normen, at børn begynder i vuggestue alt for tidligt. 

Og inden nogen nu begynder med at vi da har lang barsel i Danmark og at mange andre lande slet ikke er lige så priviligerede – og at “dengang min mor fik mig, der var barslen kun 3/6 måneder” – så stop.

Bare stop.

At andre lande er endnu mere problematiske – det ændrer ikke en skid (Pardon My French)

Så – tilbage til Danmark og 2019.

Jeg må naturligvis ikke gengive hele artiklen her, da den ligger bag betalingsmur.

Men jeg må henvise til den og citere fra den – så det vil jeg gøre.

Jeg vil gerne advare om at det ikke er rar læsning – du vil nok, ganske som jeg, sidde tilbage med en rigtig dårlig smag i munden og en samvittighed der skriger dig lige ind i hovedet.

Er du klar?

»Forældre og pædagoger har brug for at tro på, at forholdene er gode nok. Men når der på en gang kommer så mange beretninger, spreder det sig, fordi det bliver sværere at opretholde forestillingen om, at daginstitutionerne fungerer,«

Citat: Grethe Kragh-Müller, lektor på DPU, Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse ved Aarhus Universitet, til Berlingske 7 April 2019

»Vi er på småbørnsområdet i gang med det største sociale eksperiment i historien. Vi ved meget lidt om, hvad konsekvensen er af, at vi i Danmark har verdensrekord i, hvor meget og hvor tidligt vi institutionaliserer vores børn.(..)

Når vi har børn helt ned til timånedersalderen i institution, bliver vi nødt til at være meget opmærksomme på omsorg og nærhed, for sænker vi kvaliteten for meget, kan det få konsekvenser langt op i livet. Børnene mister den indre tro på, at de er noget værd, fordi de ikke møder et varmt og stabilt menneske, og derfor synes jeg, at der bør være minimumsnormeringer.«

Citat: Per Schultz Jørgensen, professor og tidligere formand for Børnerådet, til Berlingske 7 April 2019

»Adskillelsen mellem en far eller mor og et barn er et af livets første store dramaer, og det drama udspiller sig i de danske daginstitutioner, fordi det måske er fundamentalt unaturligt at overlade sit barn til fremmede individer så tidligt, som vi gør.«

Citat: John Halse, tidligere formand for Børns Vilkår, cand.pæd og psykolog, til Berlingske 7 April 2019

»Der er ingen tvivl om, at det simpelthen er for tidligt at sende børn på ti måneder i vuggestue. Vi har fået den idé, at det er noget, vi gør for børnenes skyld, men det er det ikke. Det er, fordi der er brug for forældrene på arbejdsmarkedet. Jeg er helt enig i, at vi er i gang med historiens største sociale eksperiment, for vi ved meget lidt om, hvad det betyder for børn at blive adskilt fra deres mor og far..

(..)

.. Der er nogle børn, der klarer det bedre end andre. Men der er ingen børn, der fatter en meter af, hvad der sker. De forstår ikke, at de ikke er blevet forladt, men bliver hentet igen,«

Citat: Ole Henrik Hansen, Lektor på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, til Berlingske 7 April 2019

»Det er meget alvorligt, og det bliver hele tiden værre, i takt med at de garvede pædagoger, der ikke kan holde til kravene, bliver erstattet af nye. De nye tror, at alt er, som det skal være, og at børnene ikke tager skade. Men det, der sker med børn, som bliver udsat for så tidligt et omsorgssvigt, er, at de føler sig forkerte. Nogle affinder sig og opgiver. Det er dem, vi kalder »de nemme børn«. Andre gør opmærksom på deres manglende trivsel ved at reagere voldsomt udadvendt. Det bliver de straffet for, når de kommer i skole og ikke kan sidde stille. Jo mere hjælp de får, som ikke virker, desto mere umulige føler både de og deres forældre sig,«

Citat: Jesper Juul, forfatteren til klassikeren ”Dit kompetente barn” (1995), til Berlingske 7 April 2019

Berlingske beskriver hvordan Per Schultz Jørgensen, mener, at det, såfremt institutionens forhold er i absolut top, måske til nød kan være forsvarligt at efterlade så små børn – med henvisning alderen 10 måneder, som er gennemsnitsalderen for institutionsstart i Danmark.

Berlingske skriver at der derimod er enighed hos Jesper Juul, John Halse og Ole Henrik Hansen, som alle mener at svigtet af børnene går for dybt.

»Det store skred er, at det nærmest bliver opfattet som en religion, at ordentlige mødre og fædre sender deres børn i vuggestue fra timåneders alderen. Det er simpelthen for tidligt, og det vil flere pædagoger ikke kunne ændre, for uanset hvor mange pædagoger der er, forstår barnet ikke, at mor eller far kommer tilbage igen,«

Citat: Jesper Juul, til Berlingske 7 April 2019

Talsperson for #HvorErDerEnVoksen, Marie Blønd, udtaler til Berlingske:

»Denne bevægelse bryder tavsheden. Mange forældre ved inderst inde, at den er gal, men hvad skal man gøre, for man skal jo på arbejde? Bilder vi os selv ind, at det fungerer, fordi der er husleje, der skal betales, og karrierer, der skal plejes? Er det for tidligt, at børn, der ikke engang har levet i et år, bliver adskilt fra deres mor og far..

(..)

.. Vores samfund baserer sig på, at staten varetager pasningen, men hvis vi som arbejdsstyrke skal knokle uden totalt ondt i maven, må vi kræve en virkelig god kvalitet i børnepasningen.«

Berlingske lykkes også med at få en kommentar til børneminister Mai Mercados afvisning af minimumsnormeringer, en udtalelse der kommer fra John Halse:

»Når så mange forældre sætter så afgørende spørgsmål ved substantielle forhold ved at sige højt, at de har det ad helvede til med at aflevere deres barn, så er man som politiker nødt til at lytte. I stedet for som børneminister Mai Mercado at afvise minimumsnormeringer, fordi dette vil gå ud over det kommunale selvstyre. Det er jo absurd at gøre det vigtigere, at nogle borgmestre kan prioritere mellem vejarbejde og pædagoger, end at hjælpe hundredtusindvis af børn,«

Mai Mercado har naturligvis også givet en udtalelse til Berlingske – men ved I hvad, jeg gider simpelhen ikke give hende mere taletid.

Hun siger alligevel det samme igen og igen – og jeg er ved at være pænt træt i hovedet af at høre det.

Nå, hvad tænker I?

Hvad gør disse udtalelser ved jer?

/ Mia

Man kan læse mit indlæg om Politikkens artikel fra 2016 her:

På vej til offentligt omsorgssvigt – Eller er vi der allerede?

.

Berlingskes originale artikel er her:

Disclaimer:

Det er anerkendt at et pasningstilbud kan virke som en beskyttende faktor for børn der er i fare for eller allerede oplever omsorgssvigt i hjemmet.

Det er MEGET vigtigt at forstå at denne gruppe børn IKKE hverken kan eller må sidestilles med børn der ikke er i denne gruppering.

Det er også vigtigt at forstå og anerkende at denne gruppering i allerhøjeste grad har brug for bedre vilkår i pasningstilbudene.

(Postet fra mobil – opsætningen kan være skør)

Hvad tænker du?