Så er det NU I skal give lyd hvis
I mener ammevejledningen fra læger kunne (burde) være bedre – og naturligvis også om den GODE vejledning I har fået (og måske hvor I fik den og hvorfor den var god)
Forældre og Fødsel
Vi har fået denne henvendelse fra en mor:
” Et spørgsmål ang læger og amme”rådgivning”:
Jeg var til læge i går, sammen med min datter på 19 mdr, og fik fortalt (i bisætning), at jeg stadig ammer. Lægen (en uddannelseslæge) forklarer mig, at efter de første 6 mdrs amning, har barnet fået de antistoffer det skal bruge, og at jeg skal være opmærksom på, at det kan blive svært at vænne fra. Hun tilbyder hjælp til fravænning.
Jeg informerer hende kort om WHOs anbefalinger (2 år, gerne længere) og lukker samtalen der.
Men faktisk har hun jo ikke engang forholdt sig til Sundhedsstyrelsens anbefalinger, med sin udmelding.
Må hun overhovedet det (altså fejlinformere ift Sundhedsstyrelsens anbefalinger)?
Er der nogen her, der kender til lovgivning ifht almenpraktiserende lægers informering og vejledninger?”
Forældre og Fødsel vil meget gerne høre om den slags oplevelser, så vi kan gå videre med det. I er velkomne til at beskrive jeres oplevelser til vores næstformand Kristina på: kristina.beeck@fogf.dk
Vi vil også gerne vide, om der findes nogle regler omkring lægers vejledning.