Jeg oplever mange, mange mødre som søger hjælp pga., at deres barn gylper eller har tilbageløb (“halsbrand”) – det der lægefagligt hedder ”refluks”.
Babyer gylper, babyer græder, babyer kan være svære at forstå, det er faktisk helt normalt, når det er inden for rimelighedens grænser.
Udfordringen er at afkode, hvornår behovet for at reagere på gylp, gråd eller uro er til stede.
Det studie jeg vil kigge på vil jeg bruge til at opfordre til tålmodighed med hensyn til babygylp, og jeg vil beskrive hvor normalt gylp er og lige runde de symptomer du kan opleve, hvor der er god grund til at reagere på din babys gylp på en anden måde end ved at skifte tøj, klappe på numsen og trave endnu en omgang i stuen.
>>> EDIT: Jeg har fået lidt negative kommentarer fra mødre med børn der lider helt skrækkeligt af “rigtig” refluks, den type der hedder GERD, som er behandlingskrævende og kan være dybt invaliderende for hele familien.
De ønsker at jeg gør det mere tydeligt at mit lille skriv her handler om den normale, ikke behandlingskrævende refluks – altså almindelig, uskadeligt gylp.
Så – det gør jeg hermed:
Dette blogindlæg handler IKKE om GERD, på nogen måde. Det handler om almindelig, normal babygylp, gråd og uro. Den type refluks der IKKE er behandlingskrævende (ie medicin). Den type der kan håndteres med ammevejledning, vejledning i normal babyadfærd og (masser af) støtte.
AT studiet jeg omtaler så peger på at man, ved forkert håndtering af den normale ikke behandlingskrævende refluks, måske i visse tilfælde ender med at SKABE en behandlingkrævende refluks og tilsyneladende i mange tilfælde gør den normale refluks værre – ja dét er en del af hvad blogindlægget handler om.<<<
Som jeg startede med … mange, mange mødre søger hjælp, fordi deres baby gylper og græder.
Den umiddelbare hjælp de får er en opfordring fra mødregruppen, sundhedsplejersken eller (børne)lægen til at skifte:
- Til flaske med udmalket mælk med fortykningsmidler i (johannesbrødkernemel f.eks.),
- Eller de bliver introduceret for modermælkserstatning (mme) med eller uden fortykningsmiddel
- Og måske også til (alt for) tidlig opstart på fast føde …
Det hjælper enten ikke eller i så svingende grad, at mange ender med at prøve alt og intet på én gang – hvorefter medicinen kommer ind, med eller uden lægens/sundhedsplejerskens vejledning.
Men ved I hvad?!?
For det første er det yderst dårlig vejledning, der kan resultere i alt for tidligt ammestop, fordi mor vejledes til, at overgang til mme og fast føde vil afhjælpe babys “problemer”, samtidig med, at der IKKE er beviser, det der også kaldes ”evidens”, for, at det virker.
Som i INGEN. Måske endda tværtimod…
For det andet, så har virkeligt mange af de små babyer bare ingen problemer… Ja, det sagde jeg lige… De har ingen problemer… De gylper… De græder… De er urolige… Fordi de er babyer… Fordi de er helt normale babyer <3
I forældre gør det bedste I kan, gør alle de rigtige ting, men babyer gylper nu engang bare nogle gange – nogen mere end andre. De græder – også selvom man vitterligt brillierer i sin håndtering af gråden. De er urolige fordi verden er ny og overvældende og fordi de ikke kan kommunikere på andre måder.
De symptomer du som forælder dog bør reagere på, såfremt de er tilstede over længere tid – altså ikke blot dage, kan være:
– Modvilje imod at spise
– Vedvarende utilstrækkelig vægtøgning, trods kvalificeret ammevejledning/korrekt flaskemadning.
– Flitsbue ved brystet/flasken, evt med gråd
– Længerevarende gråd, særligt efter måltider
– Gylp, hvor barnet græder i forbindelse med eller lige efter der gylpes og ikke sådan lige er at trøste igen.
– Hvis barnet udviser modvilje imod at ligge ned, særligt på ryggen – ikke at fejltolke som at ligge alene, det vil de fleste babyer nemlig ikke og det er helt normalt.
– Hvis du har en “grædebaby” – altså en baby der græder… og græder… og græder… Og det bare bliver ved og ved og ved…
Symptomerne her kan også være forårsaget af andre ting, f.eks stramt tungebånd eller overproduktion, reaktion på noget i mors mad (hvis der ammes), modermælkserstatning og adskillige andre ting. Det er altså ikke en tjeklikste for behandlingskrævende refluks.
“Kolik” bliver også tit slynget ud som sådan en slags “diagnose” – en skraldespandsdiagnose, hvis du spørger mig. Det er så nemt at sige “kolik” og så skal man bare lære at leve med det.
Du kan nok selv regne ud, at hvis du ammer, så kan jeg kun opfordre til at du søger hjælp hos en uddannet ammevejleder til en start.
Giver du flaske, så er mit bedste bud sundhedsplejersken.
Det studie jeg gerne vil kigge på er spritnyt – lige udkommet i Journal of Human Lactation: Official Journal of International Lactation Consultant Association 2017 January 1.
Hvis man vil nørde, så læs endelig videre nedenfor, der er rig mulighed for det.
For dem der bare gerne vil have konklusionen på det studie jeg kigger på, så kommer den her:
Det ser ud til at enhver form for introduktion af modermælkserstatning, fortykningsmiddel, grød/vælling, fast føde er en risikofaktor for refluks symptomer = Det gør det værre, ikke bedre!
___
Det ligner altså at mødrene oplever symptomer på refluks, introducerer ovenstående og dermed uvidende skaber en situation hvor deres barn får flere og flere symptomer på refluks (1)
Bonus info i ultra kort version, fra anden artikel:
Der er data der tyder på at man enten har overset et stort antal børn med refluks sygdom (GERD) i de seneste årtier ELLER at der finder overbehandling sted udfra en misforståelse om hvad der er normalt.(4)
BUM – så kan det vist ikke siges mere klart.
Når man sætter de to ting sammen, så tænker jeg:
Er vi reelt ude i at man sygeliggør normal gylp, gråd og babyuro? Og at denne sygeliggørelse, i kombination med fejlagtig vejledning, skaber en situation hvor baby der havde helt normal “baby-refluks” skiftes fra amning og dermed ender i en ond cirkel, hvor deres normale “baby-refluks” pludselig ender i smertefuld og behandlingskrævende refluks?
Indtil nu har alt hvad jeg har læst, set og hørt, både personligt og via venner og vejledninger, været at sundhedsplejersker, læger og børneafdelinger giver netop denne vejledning om at skifte til/supplere med fortykningsmidler, modermælkserstatning og meget tidlig opstart af grød, fordi det skulle gøre det bedre – men det bliver bare ikke bedre. Måske barnet ikke længere gylper fordi fortykningsmidlet ganske enkelt ikke gør det muligt – men er mindre vasketøj virkelig så vigtigt?
Måske kunne det være en ide at kigge på tilgangen til den her lækre lille baby?
Er gylp, gråd og uro egentlig ikke bare en del af det der med at have en baby?
Bliver sygeliggørelsen muligt fordi forældrene står alene og ikke har den helt essentielle støtte og opbakning fra f.eks bedsteforældrene, som kan berolige, kramme, komme med en omgang varm mad og lægge en varm hånd på skulderen og sige “Det er helt normalt, I gør det godt”?
Så ER der virkelig så mange der har problematisk refluks (GERD) eller kommer sundhedsfaglige og forældre, utilsigtet, til at gøre naturlig refluks (GER) til et problem fordi der mangler viden?
Og så til den nørdede version:
(Alle original citater på engelsk ligger i bunden, i kilder – ellers bliver det liiige langhåret nok.)
Hvad er refluks?:
“Refluks (GER) defineres som tilbageløb af maveindhold, med eller uden gylp eller opkastning.
Refluks er normalt og sker flere gange dagligt i normale børn der er født til termin – men der er en stigende bekymring hos forældre.
Refluks sygdom (GERD) er når barnet, udover symptomerne fra GER, udvikler problemer med vejrtrækning/luftveje, spiserørskatar, og mistrivsel samt behov for intensiv pleje.
Refluks, spiseproblemer og GER relaterede symptomer er et af de mest nævnte problemer ved barnets 6-måneders tjek hos praktiserende læge.
95% af disse symptomer løser sig selv inden barnets 12 levemåned. Det rapporteres at overgang til fast føde er forbundet med spontan bedring, men eftersom introduktionen til fast føde kommer samtidig med barnets naturlige overgang til mere oprejst position, så kan man spekulere i om bidrager til den spontane bedring.” (5)
Lægehåndbogen på Sundhed.dk skriver (3):
Gastroøsofageal refluks (GER, gastroesophageal reflux) er ufrivillig/spontan tilbagestrømning af ventrikelindhold til øsofagus.
De fleste tilfælde af GER er kortvarige og giver ikke anledning til symptomer eller påvirkning af øsofagus.
Gastroøsfageal reflukssygdom (GERD, gastroesophageal reflux disease) opstår, når refluksen giver hyppige og vedvarende gener eller komplikationer for barnet eller den unge
Studiet:
Studiet tæller 2,841 børn og kigger på hvordan børnene får mad og hvordan der rapporteres symptomer på refluks.
Studiet følger børnene over 12 mdr, hvor de 9 gange på de 12 mdr spørger ind til hvad og hvordan børnene spiser og om mor oplever (symptomer på) refluks.
De har været meget detaljerede i deres opdeling af “feeding method” (måde barnet får mad):
– Direkte amning (ved brystet)
– Udmalket modermælk på flaske
– Modermælkserstatning
– Kombination af amning, udmalket mælk og modermælkserstatning
– Brug af “fast føde” – her forstået som det vi i DK kalder “grød”/”vælling”
De kigger på om mor oplever refluks hos barnet i forhold til hvad barnet spiser (den sorte pil), men OGSÅ på om moderen ændrer hvad barnet spiser i måneden efter hun rapporterer refluks symptomer (rød pil) – og det er den der faktisk er mest spændende. (Figur herunder (1))
Studiet anvender Risk Ratio (RR) til at beskrive resultatet. (Hvad er Risk Ration? Kig nederst i dokumentet – Kilde 2)
De skriver – på godt gammelt dansk:
Sammenlignet med direkte amning (ved brystet), viser kombinationer med modermælkserstatning (mme) en statistisk signifikant risiko for refluks (udmalket modermælk + mme: RR = 2.19; ren modermælkserstatning: RR = 1.95; kombination af direkte amning + udmalket modermælk + modermælkserstatning: RR = 1.59). Tilføjelsen af grød/vælling var ikke beskyttende (RR = 1.21). Analyse af omvendt association (refluks -> mad (de røde pile fra tidligere)) vist at der var færre fuldammede børn i gruppen af børn der havde udvist symptomer på refluks måneden tidligere. (6)
Ok – det var ret nørdet. Så hvad betyder det rent faktisk?!?
Deres konklusion:
Enhver form for introduktion af modermælkserstatning virker til at være en risikofaktor for refluks. Selvom amning var en beskyttende faktor, var mødre med børn der udviste reflukssymptomer mere tilbøjelige til at overgå til anden måde at ernære deres barn. (7)
Hvis man liiige synes at det her var spændende, så kan jeg da smide bonus info med og henvise til en yderst informativ artikel om anvendelsen af refluks medicin (syrehæmmende) til børn under 12 mdr – uden påvist GERD. Vi taler ren overbehandling udfra symptomer der er helt normale og ikke på nogen måde er medicinkrævende. Ene og alene fordi kulturen ser gylp som et problem og ikke som en normal forekommende del af det at have en baby – som vi også kiggede på længere oppe.
Jeg er særlig glad for citatet her:
It is all about risk compared with benefit. Young children, especially infants, are highly vulnerable populations.
In a child with likely or proven GERD, the benefits of being on an acid-suppressing medication in appropriate dose obviously outweigh the risks, and, in most cases, also far outweigh the risks of antireflux surgery, because of its morbidity and high failure rates.For infants with benign, ultimately self-resolving symptoms such as physiologic reflux, “unexplained crying,” or both or transient sensitivity to dietary components, the opposite is true.
Because of the high prevalence of spitting up, unexplained crying, or both in otherwise healthy infants, these symptoms and signs are just “life,” not a disease, and, as such, do not warrant drug therapy. There is plenty of time for that in later years. (4)
Resume af citatet:
Gylp er normalt, gråd er normalt, “jeg ved ikke rigtig hvad jeg vil så ny hyler jeg bare” er normalt – der er riiigelig tid til at give medicin, det bør ikke være første (eller andet eller tredje) valg uden påvist behov, hvilket ikke inkluderer alm symptomer, men alene en overvejende sandsynlighed for eller påvist GERD, udfra tanken at medicin har bivirkninger og risici, som man ikke bør udsætte barnet for medmindre der er overvejende sansynlighed for eller direkte påvist behov.
Puuuh det blev en lang omgang – selvom jeg virkelig forsøgte at koge det ned.
Spørg endelig ind – det er ganske muligt at jeg kunne forklare bedre eller mere eller ja – anderledes.
/ Mia
Kilder
- Association Between Infant Feeding Modes and Gastroesophageal Reflux. A Repeated Measurement Analysis of the Infant Feeding Practices Study II.
http://journals.sagepub.com/doi/full/10.1177/0890334416664711 - https://en.wikipedia.org/wiki/Relative_risk
Risk Ratio (RR) angiver den Relative Risiko for at noget sker.
I en simpel sammenligning imellem en testgruppe og en kontrolgruppe gælder følgende:
– En RR på 1 betyder at der ikke er forskel i risiko imellem grupperne.
– En RR på <1 (mindre end 1), betyder at der er mindre risiko i test gruppen, end i kontrol gruppen.
– En RR på >1 (mere end 1) betyder at der er større risiko i test gruppen end i kontrol gruppen. - https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/paediatri/tilstande-og-sygdomme/mave-tarm/gastrooesofageal-refluks-hos-boern/
- Over-Prescription of Acid-Suppressing Medications in Infants: How It Came About, Why It’s Wrong, and What to Do About It.
http://www.jpeds.com/article/S0022-3476(11)00897-3/abstract - Originalt engelsk citat fra kilde 1:
“Gastroesophageal reflux (GER) is considered to occur several times per day in healthy infants and is frequently reported by parents as health concerns in neonates (Lightdale, Gremse, & Section on Gastroenterology, Hepatology, & Nutrition, 2013). Gastroesophageal reflux is defined as the passage of gastric contents into the esophagus with or without regurgitation and vomiting (Czinn & Blanchard, 2013; Hegar & Vandenplas, 2013). Gastroesophageal reflux disease (GERD) is considered when, in addition to GER, the infant develops complications such as respiratory problems, esophagitis, and failure to thrive and needs intensive care (Vandenplas et al., 2009). Gastroesophageal reflux and feeding difficulties and GER-related symptoms are among the main concerns that parents discuss with their pediatricians during the routine 6-month infant visit (Lightdale et al., 2013). However, 95% of these symptoms are considered to spontaneously resolve by 12 months (Czinn & Blanchard, 2013; Jadcherla et al., 2012). It has been reported that the transition to solid food may be associated with such a spontaneous resolution; however, this is also the time when infants learn how to sit up (around 6 months of age) (Hadders-Algra, 2013). Thus, gravitational influence may contribute to a decline in regurgitation.” - Originalt engelsk citat fra kilde 1:
“Compared to direct breastfeeding, combinations with formula feeding showed a statistically significant risk for reflux (bottled human milk plus formula feeding: RR = 2.19, 95% CI [1.11, 4.33]; formula feeding: RR = 1.95, 95% CI [1.39, 2.74]; and mixed breastfeeding plus formula feeding: RR = 1.59, 95% CI [1.40, 2.42]). Addition of solid food was not protective (RR = 1.21, 95% CI [0.86, 1.70]). Analyses of reverse association (reflux → feeding) showed fewer breastfed infants among those with reflux in the prior month.” - Originalt engelsk citat fra kilde 1:
“Any combination of infant feeding with formula seems to be a risk for reflux. Although breastfeeding was protective, mothers with a child with reflux were more likely to wean their child.”
Hej Mia.
Først tak for din artikel. Øv jeg var så lang tid om at finde den. Jeg havde ikke hørt om GERD, før lillebror var 4 mdr. Han er knap 7 mdr nu. Og han GYLPER! Da storesøster ikke gjorde, virkede det selvfølgelig voldsomt. Og det har været hele tiden og flere timer efter mad. Nå men en nævnte så GERD for mig for et par måneder siden og her kan man jo tro at google er din ven. Men mange af de tjeklister man kan finde på det store internet, gjorde mig faktisk bare lidt mere bekymret. De var lidt overfladiske og generelle og netop derfor kan jeg jo tjekke ja ved mange af dem.
Lillebror ammes nu slet ikke og får kun fast føde og vand. Vand i små mængder prøver vi, for selvom vi er på fast føde, så gylper han jo stadig. Heldigvis ikke så meget som før og meget af det sluger han jo igen. (Og her tænker den bekymrede mor jo så, “åh nej, så er der mavesyre i spiserøret 2 gange på et gylp.” )
Nå hvorom alting er. Så sidder jeg nu og liiige googler en sidste gang for at overbevise mig selv, om jeg bare er en pyllermor eller om jeg skal søge læge! Dit fine indlæg har virkelig åbnet mine øjne. JEG ER EN PYLLERMOR!
Det er selvfølgelig sørgeligt og med garenti hårdt for de forældre som slås med børn som har GERD, men når der kommer fokus på noget “nyt” ja så er vi bare mange der kan gå hen og blive lidt i tvivl.. for vi vil jo bare vores børn det bedste. Så tak, håber dit indlæg kan være med til at åbne øjnene for flere.. og hvor er det trist at det normale GER også er beskrevet så dårligt på nettet. For det er jo der vi mødre starter og får pisket en stemning op inde i vores sind..
Hvor er jeg glad for at falde over dette indlæg Vores datter (lillesøster) er 2,5 mdr., og jeg vil nu ud fra dit skriv kalde hende en glad gylper. Storesøster gylpede aldrig og var 90% af tiden glad, så lillesøster gylperi sammenholdt med aftenskrigeturer har være overvældende, og vi har søgt og søgt efter en årsagsforklaring, vi fandt endelig en selv-stillet diagnosen ud fra de symptomer vi kunne nikke genkendende til på en refluks-oversigt, hun måtte have en mild form for refluks. Vi har hele tiden sagt at vurderer man hos læge/børnelæge at hun skulle have medicin, så ville vi takke nej (det er jo noget seriøst noget og ingen kender rigtig sen-følgende heraf…) netop fordi hun jo bare gylper, har opstød, hoster og rømmer sig. Hun skriger eller græder aldrig ved gylp/opstød. Men nu er jeg mere tryg ved en glad gylper. Hun tager ikke så meget på, men trives og udvikler sig efter bogen. Jeg fuldammer og er ret sikker på, at hendes for korte tungebånd er skyld i meget luft i maven -> gylp og utilpashed, samt begrænset vægtøgninng. Så nu ser vi frem til vores Hollands-tur og klip af det bagerste tungebånd TAK for et godt indlæg med god evidens formuleret på en overskuelig og forståelig måde
[…] Refluks epidemien raser – Er dit barn ramt? […]
Min ældste gylpede meget – eller skal vi sige kastede op i stride strømme hver dag fra hun var ca. 3-4 mdr. Her var årsagen overproduktion af mælk. Opkastningerne stoppede så snart jeg fandt ud af det og fik skruet ned vha. blokamning (amning fra kun det ene bryst over nogle timer til det andet bliver overfyldt og danner ‘for meget mælk’-stoffer, derefter vice versa). Så overproduktion kan altså også være en (ikke-refluksrelateret) årsag til meget gylperi.
[…] Refluks epidemien raser – Er dit barn ramt? […]
Som du måske har forstået fra mit og de andres indlæg, så har du langt fra formået at skelne det, du omtaler i kommentarerne som en slags ‘sygelig refluks’ med din ide om ‘den normale refluks’ i dit indlæg. Jeg tror gerne, at du synes, du har en klar skillelinje, men den er der ikke. Desværre.
Derfor synes jeg, du skulle overveje, om teksten kunne gøres klarere og mere overskuelig, eller om du måske skulle klippe den ud i flere små dele, så du kunne holde hvert argument for sig, for på den måde kan du bedre give en pointe uden at fare vild i din egen tekst. Som den står nu, gør den mere skade end gavn over for alle os, der slås mod idioti og uoplyste fagfolk i det danske sundhedsvæsen.
PS: Jeg håber, du har meldt dig ind i de Facebookgrupper, jeg nævnte, for der er der folk med årelang erfaring med refluks, og du kunne måske få noget praktisk viden om refluks der.
Annemarie – Det er ikke “min ide om refluks”.
Ja, jeg gør mig tanker udfra den erfaring jeg har med vejledninger og eget barn fejldiagnosticering – MEN definitionen af refluks vs refluks sygdom kommer fra Lægehåndbogen, hvilket er derfor jeg citerer.
Jeg har opdateret blogindlægget med kommentar om at det ikke handler om GERD – du er velkommen til at kommentere og (måske) hjælpe mig med at gøre det helt klart.
Jeg vil bare sige . Når jeg læser din post, bliver jeg ked af det. Ked af det på min familie vegne og på min lille storms vegne, som trods sine 18 mdr. Kæmper dagligt og har mavesyre og gylp skvulpede op og ned gennem halsen hele natten. Jeg bliver ked af at når jeg ikke kunne mere, havde brugt tusinder af kroner på alternativ behandling og timer på at lave særlig kost til ham som ikke virkede, så overgav jeg mig til medicin og ja vi pumper ham med det, men nu er han glad og sover for det meste. Han kan nu klare de natlige opstød uden timers gråd. Han får mega meget medicin og ofte Panodil. Men før man har prøvet at sidde med en baby som kløjes i sine sure opstød, hvert 10 sekund. Græder og siger sove så kan man ikke sige pyt. Også selvom det sikkert ikke var din mening at sige pyt. Jeg bliver ked af det når jeg læser din indlæg – jeg føler mig devalueret som mor.
Hej Maria.
Det lyder da godt nok også voldsomt – og til at han jo er en af dem der virkelig har refluks sygdom og ikke blot almindelig gylp, som er det jeg skriver om.
Hele problematikken her er jo netop at det hele bliver så udvandet – at almindelig gylpe-refluks bliver omtalt sammen med refluks sygdom, selvom de to jo intet har med hinanden at gøre.
Jeg oplever at de familier der HAR reluks ikke kan få ordentlig hjælp – og at medicin udskrives til børn der slet ikke er undersøgt eller forsøgt hjulpet på anden vis.
Det er faktisk bare rigtig ærgeligt for alle 🙁
Du bør få rede i din holdning til dette problem. Du skriver selv; ‘Refluks er normalt og sker flere gange dagligt i normale børn der er født til termin’. Når det sker voldsomt, længe, giver syreskader i hals, tænder og hud, forhindrer barnet i at sove, at udvikle sig motorisk og giver vægttab, falder det så ind under din ‘Uh, det er så normalt’-holdning? For det er sådan, det er at have en refluksbaby. Der er ikke noget hysteri her. Der er forældre, der bogstavligt talt ikke sover i nætter i træk, fordi deres lille barn, som burde sove 12-14 timer bare om natten for at kunne udvikle hjernen normalt, kun kan sove 13 minutter ad gangen, fordi det så igen skal op og kaste op – gylpe om du vil. Hver nat. Hver time.
Der er småbørn, der kommer til tandlægen og får fjernet kindtænder, som er syret væk på grund af ‘silent refluks’, hvor mavesyren bare kører op og ned i hals og mave uden at blive spyttet ud. Men lægen har ikke ‘set’ problemet og bare sagt, at det er kolik. Er det ‘normalt’? Skal vores forældre (når de ikke lige er på arbejdsmarkedet og tjene til deres pension) stå og berolige os, når vores børn kvæles i deres mavesyre, får apnø og skal genoplives på grund af mavesyre i lungerne, når børnene udvikler astmatisk bronchitis, kronisk mellemørebetændelse, er forsinkede motorisk og udvikler spiseforstyrrelser? Stiller du dig op som dommer efter så mange år med ‘skraldespandsdiagnosen’ kolik og fortæller os, at det er helt ok, at børnene skriger op til 18 timer i døgnet de første 6-10 måneder af deres levetid?
Gylp er normalt. Sygelig gylp er ikke. Der er mange idioter i refluks-teorierne, og mange af dem er ansat på vores sygehuse. Gør ikke billedet mere forplumret, fordi du har læst en engelsk tekst om noget, du ikke har oplevet selv. Og som du ikke engang kan være sikker på, passer til danske forhold i forbindelse med diagnosticering og uddeling af medicin etc.
Giv plads til, at de stakkels børn, der har syre i halsen hele tiden, kan blive hjulpet. Og til din information er der en del flere måder at lindre på, end ved at give medicin. Og der er andre årsager til refluks end GER/Gerd. Hvis du ellers er interesseret.
I stedet synes jeg, du skulle blive medlem af gruppen ‘Forældre til refluksbørn’ på Facebook, hvor du selv kan læse, hvordan det er at være refluksforældre. Og hvis du virkelig gider engagere dig, kan du jo også søge om medlemskab i gruppen ‘Forældre til refluksbørn – 2 år+’, for vi er sandelig nogen, der er forældre til børn, hvor refluksen ikke holder op, men bliver til et traume og en hård sygdom hele barndommen.
Hej Annemarie.
Åh jeg bliver lidt ked af tonen i din kommentar.
Jeg er overbevist om at du har misforstået mig og det føles ikke rart at blive angrebet på den måde som jeg oplever du gør lige her.
Du beskriver sygelig refluks her – GERD. Det er IKKE det jeg skriver om – jeg skriver NETOP om den almindelig refluks og (forsøger) at gøre det meget klart at det på ingen måde handler om GERD, så det belyses at de to ting på ingen måde kan sammenlignes.
Det lykkes mig så ikke, i hvert fald ikke i dine øjne og det er helt ok.
Det ville være rart hvis du ville læse mine svar til de andre kommentarer – måske du så ændrer opfattelse af mig.
Hvis ikke, så er det bare sådan det er 🙂
Jeg er enig i, at børn de gylper ja og det skal ikke sygeliggøres, for det gør de. Men vi er faktisk nogen der har kæmpet med børn med refluks og det er meget frustrerende. Ja børn gylper ja, men i vores tilfælde havde vores søn anfald som i et epileptisk-lignende anfald. Vi bliver mødt af en læge der fortæller vores søn nok har epilepsi, 1 måned gammel, mors og fars verden braste da godt nok lige sammen. Det viste sig det var refluks. Han blev medicineret og vi blev tilbudt en EEG test og er frisk i dag. Men man skal passe på med at lave det til en modediagnose.
Hej Sanne.
Pu ha, det lyder som en virkelig svær start på forældreskabet – Kram!
Det lyder dog også til at der blev taget godt hånd om jer og at I ret hurtigt fik hjælp til at finde grunden til jeres søns problemer.
Du har helt ret – der ER nemlig rigtig mange familier som kæmper med sygelig refluks – den behandlingskrævende og yderst problematiske udgave.
Og det er SÅ vigtigt at skelne imellem den og så den helt normale, naturlige refluks som ikke giver problemer.
Nu bruger du selv ordet “modediagnose”. Er ord jeg faktisk overvejede at benytte, fordi det netop er det hele indlægget handler om.
Diagnoser skal gives på grundlag af ordentlig udredning – ikke slynges ud af gud og hver mand.
Så bliver forståelsen for de svære (sygelige) tilfælde nemlig svær at opnå, er min erfaring. Fordi det hele bliver blandet sammen og refluks pludselig bruges til et beskrive ganske almindelig gylp hos ganske almindelige børn.
Faktisk er det måske egentlig svært fordi begge dele netop bare omtales som “refluks” – jeg ved bare ikke rigtig hvordan man kommer udenom den problematik. Jeg prøver her ved at bruge GER og GERD – men på under et døgn er der alligevel flere personer som tror jeg skriver om (og negligerer) GERD.
Måske jeg ikke skriver det godt nok? Måske emnet er svært? Måske er det egentlig ok at der sker misforståelser – for så kan vi tale om det og måske opnå større forståelse for hele problematikken?
Jeg ved det ikke – men jeg er så glad for den respons jeg har fået indtil nu – også dem der synes jeg er træls 😉
Jeg bliver nødt til at spørge: Har du et barn med refluks? For ærligt talt, så lyder det ikke sådan.
Jeg siger ikke at dine kilder taler usandt, men at konkludere at forældre til børn, der gylper, alle tror, deres børn har refluks, det synes jeg er pisse provokerende. Undskyld mit sprog.
Min opfattelse er klart, at de børn, der kæmper med refluks, alle har mange symptomer. Mange flere end blot gylp. For tro mig, gylp er da det mindste problem. Jeg ønsker ikke at skabe debat, men blot huske dig på, at du (formentlig ubevidst), taler ned til en hårdprøvet forældreskare, som må bruge deres mavefornemmelse som vigtigste redskab, netop fordi omverdenen (og en stor del af lægeverdenen), møder dem med tvivl og nedværdigelse. Det er ærgerligt.
Hej Ellen.
Jeg må svare både ja og nej til dit spørgsmål om refluks, fordi: Jeg har et barn der fik diagnosen “refluks” af sundhedplejersken da han var 5-6 uger (jeg kan ikke huske det præcist). Han måtte kun amme hver 3-4 time, skulle have mme OG skulle have johannesbrødkernemel i sin flaske. Ikke én undersøgelse – ikke engang henvisning til lægen. Han havde så ikke refluks – hverken den normale refluks eller refluks sygdom – han havde allergi overfor komælk. Jeg tænker du kan forestille dig hvad mme gjorde ved dét. Grændende baby 24/7 – Tjek, been there done that.
Så – ja og nej.
Dette opslag handler om om den almindelige refluks: Den hvor barnet gylper og græder normalt og IKKE er syg. Altså om refluks (GER) og ikke refluks sygdom (GERD).
Jeg har vejledt mange med begge udgaver – og det er skam ikke forældrene der er “noget galt med”. Det er reelt heller ikke hverken lægerne eller sundhedsplejerskerne. Det er hele situationen.
Forældre der står med grædende børn beder om hjælp – som de skal. Og så er det vigtigt at dem der er omkring dem – familie, venner, sundhedfaglige støtter op omkring at det ER svært at stå med et grædende barn. Det betyder bare ikke nødvendigvis at barnet er sygt.
Så hele det her handler om at skelne imellem den normale og den sygelige refluks – intet andet.
Det er synd for alle at det hele bliver til en stor pærevælling – for så for ingen den hjælp de har brug for.
Som mor til et barn med reflukssygdom bliver jeg også ærgerlig over dit indlæg. Det du nok ikke overvejer er, at et indlæg som dette skaber en mistænkeliggørelse af ALLE børn med refluks, om det så er GER eller GERD. Den mistænkeliggørelse er nok det sidste man som forældre til et barn der lider af GERD har behov for at blive mødt med af omverdenen.
Jeg er udemærket klar over situationens alvor. Jeg har selv haft et barn med “refluks” – som bare ikke var refluks, det var allergi. Hele issuet med GER og GERD er at der netop ikke er den her yderst nødvendige adskillelse af de to. Det er som om folk ikke ved at GERD børn virkelig er syge – sådan rigtig syge. For det er jo bare gylp ikk… og ALLE har efterhånden refluks børn jo… Men nej, alle har ikke refluks – en masse babyer har gylp, og nogle enkelte har reflukssygdom. Overdiagnosticeringen og overmedicineringen er en af de ting der, som jeg ser det, skaber denne undervurdering af hvad GERD egentlig er. HVIS alle de almindelige gylpebabyer fik hjælp via ammevejledning f.eks, og alle allergibabyerne fik hjælp til deres allergi, og alle tungebørnsbabyerne fik hjælp til deres tungebånd, så var der pludselig ikke denne KÆMPE gruppe af “refluks” – og SÅ tror jeg at GERD babyer ville have meget bedre sandsynlighed for at få rettidig og ordentlig hjælp. Men det er naturligvis bare MIN mening – andre kan have en anden.
/ Mia
Tak Jeg personligt kunne ikke være mere enig. Hilsen mor til to, hvoraf den ene har svær svær refluks.