På vej til offentligt omsorgssvigt – Eller er vi der allerede?

….måske vi skal tale om et kommunalt og offentligt omsorgssvigt. Nogle steder er vi ude i, at det nærmer sig omsorgssvigt, og det er kommunen og politikernes ansvar…

Citat: Dion Sommer, professor Aarhus Universitet, til Politiken 22 juli 2016 (1)

1 voksen til 17 børn

Børn der ikke kan få lov at gå på wc/potte, fordi der ikke er personale til det

Forældre der ikke kan få svar på om barnet har sovet eller ej

A, B, C, D dage – hvor D-dage efter ledelsernes egne udsagn, mest af alt handler om at overleve. (2)

Lyder det bekendt?

Hvis ikke, så er du nok en af de heldige forældre – eller også har du måske bare ikke tænkt videre over det, fordi du aldrig har oplevet andet?

Politiken bragte 22 juli 2016  – altså for 2år!!! siden – en artikel, hvori Dion Sommer, Professor på Aarhus Universitet sammen med Mogens Bech Madsen, formand for den pædagogiske sektor i FOA, Elisa Bergmann, formand i fagforeningen Bupl og Seniorforsker Mogens Christoffersen fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) reagerer på Politikens egen rundspørge ang normering i daginstitutioner og hvordan personalet og ledelse opfatter hverdagen med nuværende normering.

En rundspørge der bakkes op af en undersøgelse af daginstitutionernes hverdag, som analyseinstituttet Bureau 2000 har lavet for fagforeningen FOA.

I Politikens rundspørge svarer 35 procent, at det højst er i tre timer om dagen, at der er tre eller flere medarbejdere til en børnehavegruppe.

25 procent svarer, at det samme er tilfældet for vuggestuegrupper. *

Politikken bringer citater som:

…katastrofalt i forhold til børnenes udvikling…

Citat: Dion Sommer, Professor, Aarhus Universitet

…De fleste børn er i institutionerne i seks-syv timer, så tre timer er alt, alt for lidt tid at have fuld opmærksomhed. Det bliver råpasning, hvor personalet ikke har tid til at vise omsorg i tilstrækkelig grad…

Citat: Mogens Bech Madsen, formand for den pædagogiske sektor i FOA

…..Vi giver – med store kommunale forskelle – børnene dårligere livschancer, end de ville have haft, hvis vi havde haft den rigtige normering. Vi taber børn på gulvet……

Citat: Elisa Bergmann, Formand, Bupl

…. Det her har virkelig langsigtede perspektiver. Man kan spare mange penge rent samfundsøkonomisk ved at sikre børn en god skolestart, så det er en investering at hæve kvaliteten i dagtilbud. Og hvis man vil hæve kvaliteten, er antallet af voksne og antallet af uddannede pædagoger to nøglefaktorer…..

Citat: Mogens Christoffersen, Seniorforsker, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI)

Dorthe Møller, chef for dagtilbud og folkeskole i KL er – ikke overraskende – uenig i det problematiske i rundspørgen og uenige i fagpersonernes udtalelser.

Til det udtaler Dion Sommer:

…. Vi har videnskabeligt underbyggede tal for, hvor mange pædagoger der skal være pr. barn i gennemsnit.

Hvor svært kan det være?….

Citat: Dion Sommer, Professor, Aarhus Universitet

Jeg vil gerne – igen – gerne give udtryk for at jeg synes grænsen er nået.

De forhold der eksisterer i samfundet, er i nogle situationer ganske enkelt uforsvarlige – og det handler desværre ikke kun om pasningstilbud.

Jeg har set det med egne øjne. En voksen til 15-16-17 børn og flere på vej – og en kommentar om at “der kommer en mere om 30 min, det er helt fint”. Men klokken var 8 og hvor mange flere ville der nå at komme?

Jeg har set børn parkeret i garderoben fordi de “forstyrrede” og der nu engang kun var én voksen tilstede.

En voksen der sad alene og spiste med hele stuen… igen…

Jeg hat beskrevet mine oplevelser i et andet indlæg – samt forklaret hvorfor det er så mega svært at sige fra.

Grænseoverskridende oplevelser i barnets pasning – Siger du fra?

Det er bare ikke godt nok. Den er ikke længere.

Og inden nogen nu tænker at jeg skyder på pædagogerne her, så er det SLET ikke det det handler om. Jeg er ikke i tvivl om at de ansatte, pædagoger eller ej, gør det absolut bedste de kan – men de rammer de har er bare virkelig ikke ok.

Jeg VED at mange pædagoger godt selv ved det – men hvad skal de gøre og sige?

Jeg har selv valgt at tage konsekvensen og har taget mit børnehavebarn hjem – nu skal jeg så finde ud af hvordan jeg får dækket det pasningsbehov jeg har, når jeg har det.

Det bliver ved hjælp fra andre som deler mit ønske om at have børnene tæt på.

Men – det betyder ikke at jeg nu læner mig tilbage og tænker at jeg har styr på mit, så må andre forældre kæmpe for deres børn.

Så for at bakke op om Dion Sommer, SAMFO, FOLA og alle de pædagoger og forældre som kæmper en brav kamp:

Hvor svært kan det være?

Er du også ved at være godt træt af dårlige normeringer, besparelser igen igen og alle mulige dårlige undskyldninger?

Du kan gøre noget selv!

F.eks er der pt et borgerforslag om minimumsnormeringer.
Ved at skrive under med Nem-Id sikrer du at politikerne skal have en samtale omkring emnet.
Du behøver altså ikke være 100% enig i selve forslaget – det handler om at tvinge politikerne til at sætte det på dagsordenen.

Det tager 3 min – Og Gurli Gris tager 5 min – så det kan du godt nå. Idag!
Det løber nemlig kun til 19 september – og de mangler stadig 39.000 underskrifter..

Sølle 39.000 underskrifter! Det kan vi altså godt klare sammen – for vores børns skyld!

Det er super nemt:
Klik ind her, følg vejledningen og så er du done og så ved du at du har gjort noget – bare noget!
https://www.borgerforslag.dk/se-og-stoet-forslag/?Id=FT-00564

Er du stadig i tvivl? Det går jo fint nok i dine børns institutioner, ikk?

Klik lige her og læs hvad de dygtigste fagfolk sagde allerede i 2016!

/ Mia

Bemærkninger:

* En børnehave gruppe er typisk på 20-25 børn og en vuggestuegruppe på typisk 10-14

børn

Kilder:

(1) http://politiken.dk/indland/ECE3306701/boern-maa-ofte-kigge-langt-efter-en-voksen/

(2) http://www.bupl.dk/iwfile/BALG-875A36/$file/Lindebladet%203.08-www.pdf – side 10

Hvad tænker du?