Nogle mødre som ammer længere end “normalen” …

Nogle mødre som ammer længere end “normalen” (hvad end det så er), kan komme ud for at de pludselig slet ikke kan HA det der amning.

Hele deres krop SKRIGER at ungen skal slippe… Stoppe… Faktisk bare VÆK.
Og det skal være NU!!

De fleste som oplever det er gravide og man mener det er kroppens måde at få den store “unge” væk, så der er plads til den nye “unge” – ganske som man ser det i naturen ved hunde, katte, isbjørne osv, hvor mor “ryster ungerne af”.

Det har altså en naturlig forklaring og mor kan få en god grund og masser af forståelse .

Men der er også nogen som oplever det uden at være gravide. Det kan komme ud af ingenting og rigtig rigtig mange mødre oplever en dyb skam over at have de her følelser.

De ved ikke hvad det sker og de kender ikke nogen som har oplever det – ihvertfald fald ikke nogen som har fortalt om det.

Så er det dæleme nemt at sidde der, i sit fine hus, med sine fine møbler, og føle sig helt og aldeles alene.

De fleste oplever det fordi de ganske enkelt er fuldstændig udkørte.
De har givet ALT og mere til og de kan bare ikke mere.

Nogle kalder det at være “Touched Out” – altså simpelthen at have givet så meget af sig selv, fysisk og psykisk, at kroppen og psyken siger fra.

“Så er det nok bare tid at stoppe med at amme” – Ikk!?!?!

Nej! Nej nej nej!

Jo jo, for nogen er det nok løsningen – men det handler faktisk slet ikke om amningen, det er bare der det viser sig.

Det kunne lige så vel have været at putningen, badet, bleskiftet pludselig blev for meget.

Det handler om at mor ikke har fået den støtte, opbakning og omsorg som ALLE mødre har brug for, for at kunne være gode, kærlige, omsorgsfulde mødre.

Så mødre – når/hvis I oplever det her – så vid at I ikke er alene.

Der er ikke noget galt med jer og det er ikke noget galt med jeres amning, jeres barn eller jeres forældreskab.

I har ganske simpelt brug for ikke at være (så) alene om tingene.

Kender du en mor som måske kunne have brug for at høre det her?
Så tag hende!

Kender du en far/medmor/partner som du kunne tænke dig læste det her?
Så tag dem!

Ingen skal føle sig forkerte og alene, når det de oplever er helt normalt og faktisk bare er et råb om hjælp ❤️

(PS: Selvom man ER gravid, så behøver man ikke stoppe med at amme 😉)