Minimumsnormeringer og barnets alder ved opstart i pasning: Hej Faktaresistens

Nu har jeg i flere timer forsøgt at lave en kommentar til de sidste dages debat om børns alder ved opstart i vuggestue…
Der er flere artikler og mange udtalelser og jeg tænker at man, som helt almindelig dødelig forælder, måske egentlig godt gad have et overblik.

Det vil jeg forsøge:

Og nu starter jeg lige med at sige jeg noget som de fleste forældre VIRKELIG ikke vil høre – men som de SKAL høre….

Den kærlighed forældre føler for deres barn og som barnet udviser til forældrene i perioden fra fødslen til ca 6-7 mdr – det er rigtigt dejligt og klassificeres som “bonding”.

Men – tilknytningen sker først fra ca 7-8-9 mdr – altså der hvor de fleste forældre for første gang oplever en “klisterbaby”… Du ved, sådan en der SKRIGER bare du rejser dig fra sofaen uden at tage baby med…

Når barnet er kommet igennem denne klisterperiode, er første umiddelbare tilknytning sket – til den primære omsorgsperson, som oftest mor.
Nu er barnet klar til at åbne sig til endnu en tilknytning eller flere – f.eks. Far, en bedsteforælder – eller en barnepasser. MEN barnet kan kun danne en tryg tilknytning, hvis personen udviser konsekvent sensitiv respons – altså reagerer prompte og tilfredsstillende og har masser af aktiv ansigt-til-ansigt kontakt.

Når vi når ca 1,5 år så oplever de fleste forælder endnu en omgang “klisterbaby” – og denne gang kan baby følge med… og skrige MEGET højere… og måske endda fægte med arme og ben og kalde på mor/far…. NU er tilknytningen fuldendt og barnet udviser adfærd der viser at barnet forstår at mor/far er barnets trygge base.
Det leger “væk” fra mor/far, vende tilbage og skal lige have kontakt, bevæger sig igen væk, for at komme retur og lige skulle have kontakt igen.
Dette, mine damer og herrer, dette er tilknytningsadfærd – og først DER er barnets tilknytning fuldendt.


(Hvis I vil læse mere, så har danske Birgitte skrevet så fint om det – godt nok på engelsk, men stadig så fint:
https://www.positive-parenting-ally.com/psychology-attachment.html )


Videre til kommentarerne omkring alle disse artikler:

Mie Wedsgaard Storm fra Kulturkritisk Forum har allerede skrevet en god del af det jeg tænker, så jeg starter med at dele hendes opslag – og smider lidt opfølgende tanker oveni hatten:

Mie har allerede slagtet den artikel der kom i BT, hvor en politiker blev citeret for at sige at hun da ikke kunne se noget problem… Nej det kan du vel ikke – suk altså.

Hun har også hørt og kommenteret på DR1 Orientering fra 8 april 2019. (Det har jeg ikke hørt endnu, så det er ret smart at jeg lige får Mie til at hjælpe mig her)

Læs Mie’s fantastiske opslag nedenfor.:


I BT’s artikel kan man stemme på, om man mener børnene kommer for tidligt i vuggestue.
Afstemningsresultatet ligger rimelig stabilt på 75% der siger ja og 25% der siger nej.

Meget tankevækkende.

Idag er der så kommet endnu en artikel fra Berlingske, hvor de (igen) går direkte til sagens kerne, uden noget  der bare minder om omsvøb

Jeg smider lige de vigtigste punkter:

»Der er kun få af de lande, vi sammenligner os med, der har børn, der kommer så tidligt i daginstitution, som det er tilfældet i Sverige, Norge og Danmark. Derfor er der meget forskning i, hvordan det påvirker større børn at gå i børnehave, men forskningen i, hvad det betyder for de allermindste at komme i institution, er stærkt begrænset,«
Citat: Charlotte Ringsmose, professor på Institut for læring og filosofi på Aalborg Universitet.

»Børn i udsatte positioner kan have gavn af, at komme i institution, hvis kvaliteten er i top, fordi de kan være ringere stillet hjemme. Vi har set på, hvordan kvaliteten er i dagtilbud med mange børn i udsatte positioner, og det, vi kan se, er, at det er svært at få den tilstrækkelige kvalitet. Jeg vil godt udfordre, om vi har den nødvendige stabilitet og kvalitet i institutionerne. Vi ved, at små børn ikke har glæde af store grupper af børn, men af nær voksenkontakt. Vi har normaliseret en praksis, der går imod hvad børn har brug for,« siger Charlotte Ringsmose også.

»Vi putter børn i institution fra 10 måneders alderen i fem-seks år af deres liv, uden at vi ved, hvad der kommer ud af det. Det svarer til en læge, der siger til patienten, at vi laver lige denne her operation i håb om, at det virker. Vi aner ikke en kæft om, hvad der ud fra børnenes udvikling er bedst.«
Citat: John Halse, psykolog og cand.pæd.

Berlingske har kigget på den amerikanske professor og børnepsykolog Jay Belsky som en af de få forskere, der har undersøgt effekten af tidlig vuggestue start
Hans forskning for The National Institute of Child Health and Human Development (NICHD), som staten finansierede med 100 millioner dollars, hvor han fulgte over 1.000 børn fra fødslen til 15 års alderen, viser, at jo længere tid børnene var i institution, eller jo tidligere de begyndte i institution, desto dårligere var tilknytningen mellem mor og barn i de tidlige år. Ydermere blev risikoen øget for, at de i 15-års alderen havde dårligere forhold til lærere, var mere aggressive og mere risikovillige i forhold til sex, alkohol og stoffer.

Op gennem 80erne begyndte han desuden til sin overraskelse at se tegn på, at børn, der som 0-årige var blevet passet ude, havde en mere usikker forældre-barn tilknytning og øget aggressivitet i alderen tre til otte år.

»Jeg blev beskyldt for at være modstander af daginstitutioner og udearbejdende kvinder – kort sagt en misogynist. Jeg blev dæmoniseret for at have brudt det 11. bud inden for børneforskning: »Du skal ikke tale dårligt om daginstitutioner«,« skriver Belsky i den tekst om sin forskning, som Berlingske har fået tilsendt af Belsky selv

Der er – naturligvis – også kommet en artikel i BT (hvor ellers) hvor både vuggestue pædagoger og forældre, som enten har startet eller planlægger, at starte deres barn op ved ca 10 mdr udtaler sig.

»Det er en god alder, da børnene er mere interesserede i omverden og nysgerrige efter kontakt med andre end deres forældre. Når de er i den fase omkring 10-måneders alderen, er det lettere at modtage dem, end hvis de enten er yngre eller meget ældre,« fortæller Jette Storvang, der er pædagogisk leder for Vuggestuen Firkløveren i København.

»Det er ikke skadeligt for børnene at begynde i vuggestue, når de er omkring 10 måneder gamle. Men det handler også om, hvordan de bliver modtaget. Når børnene oplever, at der faktisk er en anden, som reagerer og ser dem, så accepterer de det også. Et barn i den alder er bevidst om, at nu går min mor eller far, og de kan derfor godt blive angste, men så har vi pædagoger til at tage sig af dem,« forklarer Solvejg Kristensen fra Børnehuset Marievang i Slagelse og tilføjer:
»Det bliver ikke nødvendigvis nemmere, bare fordi børnene bliver lidt ældre.«

Vuggestue pædagogerne mener altså IKKE at det er for tidligt – men de pointerer at det kræver en del flere hænder.
Du kan læse artiklen her:
https://www.bt.dk/samfund/vuggestuer-det-er-ikke-skadeligt-for-boernene

Jeg hæfter mig ved at argumentet er at det er nemmere når barnet ikke er så gammel… Jeg refererer lige til min indledende kommentar om at DER ER BARNETS TILKNYTNING IKKE FÆRDIG!
Så ja – det er nemmere – fordi barnet er ALT ALT for lille til adskillelse og ved slet ikke hvad der sker.

Forældrene mener ligefrem det kan være GODT for det lille barn – og den ene, Mette Marie Tondering, udtaler:

»Det er ikke af lyst, at jeg sender min datter i institution, når hun kun er omkring 10 måneder gammel. Jeg vil da vildt gerne bruge mere tid med hende, men omvendt er jeg er helt tryg ved at sende hende i vuggestue. Hun går ikke i stykker af det. Jeg er sikker på, at hun nok skal udvikle sig lige så godt, som hun ville kunne hjemme hos mig,«


Marie Bach Nielsen udtaler til BT: »Jeg har oplevet, at der har været et vindue omkring timåneders-alderen, hvor de stadig er åbne over for verden og interesserede i andre end bare mor og far. Mine ældste børn var svære at få afsted, men jeg forventer, at Bjørn stadig er nysgerrig og, når han starter vil det måske derfor være nemmere for ham at få en ny hverdag og møde nye mennesker.

Den artikel kan du læse her:
https://www.bt.dk/samfund/mette-og-maries-boern-starter-tidligt-i-institution-de-gaar-jo-ikke-i-stykker-af

Jeg tænker at jeg simpelthen ikke fatter den her debat….

Det startede med minimumsnormeringer – som BESTEMT er påkrævede og helst for flere år siden.

Debatten udvikler sig, som den bør – til at omfatte alderen på børnene i relation til normeringer.

Pt. har vi to aldersgrupper:
Vuggestue/dagpleje: 6 mdr til ca 3 år.
Børnehave: ca 3 år til skolestart

Det er bare sådan at den yngste gruppering er så bred, at den reelt burde deles op i to, hvis det altså skal handle om barnets behov.

Børn i alderen 6 til 18 mdr har MARKANT andre behov end børn i alderen 18 mdr til ca 3 år. (Som jeg lige har demonstreret længere oppe)

Normeringer er nødt til at kigge på barnets reelle behov – ikke bare hvordan man ville ønske det var.

Pt. har vi en forståelse af at “vuggestuebørn” alle har samme behov – men sådan er virkeligheden ikke. Barnets udvikling fra 6 mdr til ca 3 år er jo helt ekstrem – og det er vi NØDT til at have med når vi taler om normeringer.

Vi er derfor OGSÅ nødt til at se på OM opgaven med forskellige behov kan løses i det nyværende system – og i så fald HVORDAN det kan løses.

Vi er også nødt til at være åbne overfor forskerne, der som her, fortæller os at NEJ det kan ikke løses i det nuværende system.

Det var nok ikke det vi havde mest lyst til at høre – og forskerne bliver med garanti ikke populære på sådan en udmelding.

Det ændrer bare ikke at det er sådan virkeligheden er.


Hvad tænker I?
(Jer der er så ihærdige at I nåede helt herned)

/ Mia

3 Comment

  1. Maja says: Svar

    “De tager jo ikke skade af det” hmm gør de nu ikke det? Det ved vi jo reelt ikke om de små gør—- vi ved jo fra børnehjemstudier (vi har vist alle set de rokkende babyer fra Romanien), hvor der er ekstrem lidt voksenkontakt, at børnenes IQ er markant lavere end deres jævnaldrenes. Men hvor lidt er så for lidt? Er det for lidt i vuggestuen med to pædagoger til ti børn i alle ydertimerne? Vi ved det jo reelt ikke — måske har mange børn og unge reelt set taget skade og fået en lavere IQ end hvis de ikke havde været i pasning, fået et stort tomt hul i maven hvor tilknytningen skulle have siddet, måske har de problemer med at knytte sig til en partner fordi de mangler “noget”, trøste spiser, overtræner, drukner sig i dårlige serier og vin for at fylde et tilknytningshul deres forældre ikke vidste de skabte, ved at sende børnene afsted… vi aner jo ikke hvordan livet havde været for børnene uden institution—- måske er skaden allerede sket?

  2. Heidi says: Svar

    Tak for en fin debat.

    Jeg vil blot efterlade en ganske kort kommentar.

    Først vil jeg sige at jeg er uddannet pædagog med bred erfaring gennem 12 år. Jeg forlod daginstitutions området for ca 9 år siden, jeg elskede arbejdet men ikke de strukturelle ændringer i form af mere og mere dokumentation. For en ting er normering, en anden at personalet skal dække hinanden ind under ferie, sygdom og kontor/dokumentations arbejde.

    Jeg skiftede til Idræts SFO, det sluttede for mig da skolereformen blev presset igennem, og det ændrede – eller måske ligefrem ødelagde SFOens vigtigste opgaver.

    Nu arbejder jeg som familienhandler og ser hvordan familier klemmes og presses af både daginstitutioner, skoler og andre statslige/kommunale systemer.

    Jeg har nu en dejlig lille datter, som senere på året skal afsted i pasningstilbud… Jeg frygter dagen, for jeg mener at hun vil have bedre af at være sammen med sin mor og far i meget længere tid end de “normale” 10 måneder.

    Men sådan er vores samfund skruet sammen…
    Jeg hæfter mig ved nogle særlige kommentarer som jeg hører:
    “Det tager de jo ikke skade af” – det er muligt at de ikke tager skade af tidlig opstart – MEN – lad os vende det om… Hvad hvis min datter havde BEDRE af at være sammen med mig 3 måneder længere. Det kunne jo betyde bedre tilknytningsevner, roligere nervesystem, bredere tolerance vindue osv.
    En anden kommentar er ofte: “indkøringen er nemmere når de er 10 måneder” – skulle det være god argumentation?! Lad os sætte vores børn i institution inden de forstår hvad der sker? Fordi det er nemmere og mor skal også tilbage på arbejde.

    Jeg bliver lidt fortvivlet, og jeg er forundret over vores samfund.
    Det er altså i et samfundsperspektiv en succes, hvis jeg aflevere mit barn i institution når hun er 10 måneder, så jeg kan komme på arbejde… og passe andres børn, og vejlede forældre i hvordan de kan tilpasse deres familieliv og hverdag, så de passer ind i samfundets normer…

    Jeg har stadig tid til at finde ud af hvad vi gør vores lille familie…

  3. Sussi says: Svar

    Jeg tænker du har fat i noget essentielt her. Udfordringen er blot – What to do? Hvis vi lader det hvile på “ansvarlige(ressourcestærke) forældre er slaget tabt. Hvis vi lader den hænge til regeringen er slaget tabt pga. økonomien. Der er meget med normen. Hvad gør at normen rykker sig?

    Noget helt andet: Hvad hvis ikke en mor (som jeg læser ud af dine sammendrag) kan trives med at gå hjemme i flere år? Hun kan vel være en god mor alligevel? Og måske far klarer det endnu bedre med den lille?

Hvad tænker du?