Lige for tiden er jeg så hamrende træt at jeg kunne græde.

Lige for tiden er jeg så hamrende træt at jeg kunne græde…
Ungerne har været hjemme fra pasning siden 26 juni og de er fantastiske, det er de!!!

De er bare også sprængfyldt af energi og ikke liiiige klar på at mor ikke har flydende energidrik i årerne…

Så jeg er træt!!

Og jeg ammer stadig om natten – Jeg. Er. Træt!!!

Skal jeg så ikke natafvænne??

Nææææ, det skal jeg ikke….

Jamen han er da 17 mdr…

Jaaa, det er han….

Jamen så skal han da også snart lære at sove tænker I måske…

Altså jeg synes jo at han allerede sover ganske fint… Han får bare lige en babs 2-7 gange imellem 19 og 06 også…

Jeg går ikke ind for søvntræning

Jeg ammer Storm i søvn og i løbet af natten og er LYKKELIG for at det er muligt og for at det bare virker…

Med min første, Tristan, forsøgte jeg af flere omgange at “lære ham at sove”… Alle sagde til mig at han skulle “lære at sove”… Alle!!

Og jeg vidste ikke bedre…

Så jeg prøvede alt imellem himmel og jord… Det virkede ikke…

Og det føltes SÅ forkert at “tvinge” ham ind i noget som han så tydeligt ikke kunne li…

Nej hvor han græd… Jeg er ikke sikker på jeg nogensinde vil tilgive mig selv at jeg på den måde har ladet mit barn græde.

Og nej – jeg har ALDRIG brugt CIO (Cry It Out – Godnat og Sov Godt)!!! Aldrig!!!!

* * * *

EDIT 4 oktober 2018:

Jeg HAR brugt CIO – 2 aftener. Det “virkede” ikke og det ødelagde både mig og mit barn. Jeg har løjet om at bruge CIO fordi jeg skammede mig over at have været så uvidende og at have budt mit barn en sådan behandling. Jeg følte jeg burde have kunnet stå imod presset fra SP og at jeg burde have vidst bedre.

Jeg skammer mig ikke mere – jeg vil aldrig tilgive mig selv, men jeg ved nu hvilke stærke kulturelle påvirkninger jeg var udsat for og hvorfor det ledte til at jeg mistede troen på mig selv og derfor fulgte en anbefaling der lå meget langt fra min personlighed og mine ønsker for mit barn.

Hvis du er nysgerrig kan du se indslaget fra Go’Morgen Danmark, hvor jeg taler om netop det, lige her:

* * * *

Men jeg har prøvet op-ned og alt muligt andet pis – for jeg synes det er pis!

Jeg gav op hver gang – mit hjerte kunne ikke bære at se min baby så opløst i gråd og jeg kunne mærke hvor forvirret han var og så utryg det gjorde ham.

Så jeg har aldrig søvntrænet hverken Nor eller Storm – jeg har ikke engang forsøgt…

Vi har sovet sammen og de har fået natflaske (jo jo – de to første fik skam flaske ved siden af amningen) og er blevet ammet når de har efterspurgt det…

Og det kommer ikke til at ændre sig lige foreløbigt…

Jeg føler for alle de nye mødre som igen og igen møder sætninger som “Hvis du ammer ham i søvn lærer han aldrig at falde i søvn selv” eller “Hvis du sover med ham, så lærer han aldrig at sove alene”….

Well… Jeg er ikke enig…

Søvntræning udsætter barnet for fuldstændig unødig stress og kan være altødelæggende for barnets tilknytning til sin primære omsorgsperson (oftest mor – særligt hvis der ammes)

Og det er min holdning! Den står jeg ved og det er en jeg med hovedet holdt højt gerne taler højt om.

Det er også det resultat maaaange studier kommer frem til….

Som i MANGE!!

Er du nysgerrig efter at læse mere?

Jeg har lavet et helt menupunkt om “Søvntræning”.

 

Måske du vil starte med hvordan kulturen  i Danmark lægger op til søvntræning?

Kommunal anbefaling af søvntræning

eller en gennemgang af 6 ting der er gode at vide hvis du tænker du er der hvor du er klar til at prøve søvntræning?

Klar til søvntræning?

 

/Mia

1 Comment

  1. […] Du kan læse kort om det her: Lige for tiden er jeg så hamrende træt at jeg … […]

Comments are closed.