Kommunal anbefaling af søvntræning – Say WHAT now?

Oprindeligt udgivet 30 dec 2017 – Sidst redigeret 16 april 2018
Redigeret for at tilføje links og flere kommuner der anbefaler og/eller henviser
til hård søvntræning.

 

Anbefaler din kommune også søvntræning når dit barn skal lære at sove?!?

Ja nu kommer hende den sure lige igen…… Og jeg ER sur… Så harmdirrende at jeg nærmest bliver ked af det.

Aarhus Kommune:

Jeg klikkede på et link (det jeg deler herunder) i en samtale i en gruppe.

Linket førte mig til en side hvor Aarhus Kommunes sundhedspleje fortæller om søvn.

Linket herunder er til sektionen med de helt små børn.

https://www.aarhus.dk/da/omkommunen/organisation/Boern-og-Unge/PA/ST/Soevn/Det-lille-barn.aspx?Link%20til%20det%20lille%20barn%200-1%20%C3%A5r

Jeg klikkede rundt, ind i andre aldersgrupper også – og guddødemig og de ikke anbefaler – ja ANBEFALER “Godnat og Sov Godt” bogen!!!

Jeg har sådan lyst til at skrive at den metode simpelthen er omsorgssvigt, men det “mås man ikke”, for det er jo så “voldsomt et ord”… suk!

 

Migogmintinderbaby.dk har (heldigvis) ikke problemer med ordet “omsorgssvigt” 😉

Læs hendes to indlæg her:
Omsorgssvigter du dit barn?
Sovetræning er noget lort

 

Derudover har Aarhus Kommune links til deres egne små “opskrifter” på metoder til at få barnet til at sove.

Citat:

“Gå ud af værelset, inden jeres barn sover. Hvis barnet græder – gå ind og vis at I er der. Trøst barnet, mens det ligger i sengen, put dynen om barnet og sig: ”du skal sove nu, godnat”. Gå ud igen. Fortsæt på samme måde, indtil barnet falder i søvn. Vær rolig og overbevisende.”

Og

“Ved 7-8 måneders alderen kan børn få adskillelsesangst. Barnet forstår endnu ikke, at forældrene kan være til stede, når de ikke kan ses. Hvis jeres barn klamrer sig til jer, når I skal til at forlade værelset om aftenen, har barnet brug for jer. I så fald må I være hos barnet, til det er faldet til ro.”

(Man skal altså ikke “være hos barnet til det er faldet til ro” medmindre barnet er sygt…)

Fra: https://www.aarhus.dk/~/media/Dokumenter/MBU/ST/Soevn/Forskellige-metoder.pdf

 

Søvntræning af et barn på 7-8 måneder?

Sådan en størrelse har jeg nu – han kan blive bundulykkelig bare han ligger i kravlegården og jeg ikke reagerer hurtigt nok – hvordan i alverden ville han så ikke føle hvis jeg forlod ham i en seng fordi han skal “lære at falde i søvn selv”?

Jeg forstår simpelthen ikke at man som kommune kan støtte op omkring det her?!?

Skal vi så også bruge skammekrog, sende i seng, give et klap i numsen?!

Det er helt og aldeles på linje med det der foreslås her!

Og hvad sker der lige for “super-sove-baby” der fremstilles som normal babysøvn?!?

 

Den første der siger “Jamen det virker” får en rådden fisk i posten!

For ja, selvfølgelig virker det – logik for burhøns altså!

Magt virker altid!

Om det er rotter der får strøm eller godbidder alt efter hvilken kontakt de trykker på og derfor lynhurtigt lærer kun at røre ved den rigtige kontakt- eller småbørn der lærer at det hjælper ikke noget at græde, kalde, tigge og be, der er sagt godnat og ansigtet er vendt væk.

Afsnittet for de 1-3 årige ser sådan ud:

æ

Den med magt vinder altid!

Jeg kan slet ikke være i det!

Det er blåstempling af at ignorere barnets legitime behov – for børn har BRUG for at blive hørt og set – også når de skal sove.

Så ved I hvad – jeg synes vi skal skrive til dem.

De har en mail der hedder: st@mbu.aarhus.dk

Og jeg opfordrer på det kraftigste til en HØFLIG og saglig mail der påpeger at tiden for den tilgang vist er ovre. Det er tilgangen og metoderne der skal revurderes – ikke de forældre der anvender dem.

Måske de får tænkt nærmere over det hvis de modtager en bunke mails og ikke bare en enkelt vildfaren.

MEN – Aarhus Kommune er ikke de eneste.

Furesø Kommune skrev jeg til allerede for et år siden, da jeg fandt lignende anbefaling på deres hjemmeside.

Furesø Kommune:

og deres svar – læg gerne mærke til datoen:

….. men der er ikke sket noget. Ikke en brik faktisk. Den ligger der stadig.

Se selv: http://sundhedsplejen.furesoe.dk/~/media/A82C207EC4F745B4807AE72FBAF40E14.ashx

 

Klog af skade har jeg hentet folderen ned, så man kan se den selvom de sletter den.
I kan finde den her (hos mig): Det lille barns søvn pdf

 

Nå, men jeg så jo at den her folder var fra Libero – så jeg sendte dem en mail og fik følgende svar:

Så folderen er fra 2004, Libero bruger den ikke selv mere – og kan ikke tage ansvar for hvor den er.

Jeg ville ønske de følte trang til at anmode kommunerne om at droppe den, når nu de gøres opmærksom på dens anvendelse – de vil vel ikke have at Libero stadig skal sættes i forbindelse med den form for tilgang?

En ting er at de ikke kan holde styr på alle steder den stadig anvendes – men når de ligefrem gøres opmærksom på det?

Lidt ansvarsfølelse må man vel godt have – eller altså.. Jeg kan også godt leve med at de bare ikke vil have den i fortsat anvendelse, fordi det er pisse dårlig stil og reflekterer så skidt tilbage til Libero.

 

Og til jer der spørger “Jamen hvad gør man så?!” – Der er jeg ved at skrive om hvad jeg/vi selv har gjort – altså da jeg fik nok af sundhedsplejerskens ekstremt dårlige vejledning omkring søvn.

For ved I hvad – jeg har OGSÅ været en af dem som forsøgte at søvntræne. Inkl at gå fra et grædende barn og BLIVE VÆK.

Jeg tilgiver ALDRIG mig selv – det skal jeg leve med resten af mine dage.

Hvis jeg kan stoppe bare én eneste forælder i at skulle have sådan en sorg med sig, så skriver jeg gerne stolpe op og stolpe ned om det her.

Og nu skal jeg tude – for det sidder stadig i mig at jeg kunne GÅ fra mit grædende barn 😢

Edit 30 Dec 2017:

Klokken er nu 17:25 og jeg har en tilføjelse:

Jeg kan sagtens forstå hvorfor forældre ender i søvntræning.

Jeg er ikke enig – men jeg forstår hvorfor.

Jeg tror at langt de fleste får det anbefalet og oprigtigt tror på de hjælper deres barn.

Altså en gruppe som lytter til (hvad der burde være) fagpersoner – fuldstændig lissom vi ser her – eller hos de private udbydere af søvntræning.

Der var en kendis der for nogle år siden stolt fremviste at de hjemme hos dem brugte Godnat og Sov Godt.

Der var RAMASKRIG landet igennem.

Helt uomtvistelig udskamning af familien.

Tror vi oprigtigt at folk udstiller at de har pint deres barn?

Nej, det håbet jeg ved Gud ikke nogen gør.

Men opslaget var et fint eksempel på at familien i ramme alvor troede de hjalp deres barn – det er jeg ikke ét sekund i tvivl om.

Og naturligvis “forsvarer” man sig selv, når man angribes og udskammes – naturligvis!

Og det er nok ikke lige dér, i det øjeblik, man indser at det man har gjort er dybt problematisk – der er man i “fight or flight”-mode.

Der er med garanti nogen som har anbefalet metoden til familien og så har de Googlet.

Og sålænge man ved en googling kan finde Kommuner og forældremagasiner (jeg kigger på jer ChriChri og Vores Børn og BT!) som OPFORDRER til at benytter metoden – så mener jeg personligt ikke man kan tillade sig at lægge ansvaret hos individet (familien) alene – så er det SAMFUNDET der har svigtet barnet.

Se f.eks artiklen fra magasinet ChriChri, hvor 4 mødte fortæller om deres erfaringer med søvn og børn – de 3!!! af dem anbefaler hård baby- og søvntræning.

Forældre “kan ingenting” mere fordi vi lever isoleret fra andre, så de ikke oplever andre være forældre.

“Klar til barn” kurser og sygeplejersker der må lære de nye forældre at skifte og bade deres barn….

ALT er styret fra offentlig side.

Det offentlige giver “instruktionsmanualen” til forældreskabet = Det er vores allesammen skyld at det sker.

Vi må ALLE tage ansvar for at få det stoppet! Nu!

Og sundhedsplejersker, Sundhedsstyrelsen, magasiner/blade og aviser har OGSÅ et ansvar – det synes JEG i hvert fald.

Jeg synes jo f.eks også at jeg selv, som blogger, har et ansvar for de ting jeg skriver – hvad enten det er hyggeopslag eller (forsøg på) dybere refleksioner.

Jeg tror desværre også der er en lille gruppe som, uanset hvad man siger, ikke KAN eller VIL høre og vil blive ved og ved at behandle børn som noget der er manipulerende, nøjeregnende og må “opdrages”.

Jeg aner ikke nok om psykologi til at kunne give et bud på hvad dét handler om, så det vil jeg slet ikke  kommentere på.

 

I Libero folderen står der faktisk én ting som er så rigtigt at det burde kopieres og sættes ind i SAMTLIGE foldere man giver til kommende og nye forældre:

 

At blive vækket mange gange i løbet af natten, er et anvendt torturmiddel.

Man mister sin evne til at tænke klart, det rammer ens selvværd, giver depressive tanker og evnen til at tænke konstruktivt og kreativt forsvinder.

Parforholdet har svære vilkår, og søvnproblemerne kan give anledning til vrede, skænderier og skyldfølelser med gensidige beskyldninger om forkælelse af barnet.

Der er ingen nemme løsninger, men det er vigtigt,at I som forældre forsøger at støtte barnets søvn til fælles glæde for hele familien.

Ser I det? Det jeg ser?

“Man mister sin evne til at tænke klart, det rammer ens selvværd, giver depressive tanker og evnen til at tænke konstruktivt og kreativt forsvinder.”

Det står i slutningen af folderen og for mig er det faktisk opsummeringen på hvorfor den folder og al lignende “vejledning” skal smides ud (Libero har jo så også kasseret den) og erstattes af vejledning og støtte til familiens omsorg for barnet og forståelse af at JA, ved Gud kan det være uoverskueligt hårdt – men…. At vælge løsninger med at søvntræne, valgt i situationen med søvnmangel og forventinger der på ingen måde står mål med virkeligheden har man mistet sin evne til at tænke klart….. og evnen til at tænke konstruktivt og kreativt er forsvundet”.

 

Hvis evnen til at tænke klart er væk – så er man et nemt bytte for skrækkelige bøger om skrækkelige måder at “opdrage” på.

Se evt denne lille video om hvorfor søvntræning (og generel babytræning) er problematisk:

 

Hvis du er interesseret, så jeg har skrevet lidt mere om søvn og de helt skæve forventninger her:

Søvntræning og normal babysøvn – Løgnen der ikke vil dø

Du kan også læse gæsteindlægget fra Børnetanker:

Gæsteblog: Søvntræning – og det nogle folk kalder ‘mommy-shaming’.

/Mia

<

Dette blogindlæg er skrevet på mobilen imens jeg puttede mit 7 mdr gamle barn – ved at ligge i sengen og amme ham i søvn og lade ham ligge med brystet i munden til han selv slap.

Sådan kan man nemlig også gøre 😉❤️

Jeg undskylder for diverse slåfejl, autocorrect hysteri og opsætning)

9 Comment

  1. […] Kommunal anbefaling af søvntræning – Say WHAT now? […]

  2. […] Kommunal anbefaling af søvntræning – Say WHAT now? […]

  3. […] Jeg har allerede skrevet om hvordan visse kommunale sundhedsplejer stadig anbefaler “Godnat og Sov godt”. […]

  4. Ann-Karina says: Svar

    Mine børn har sovet i deres egen seng siden de var 3 måneder gamle, men der har aldrig været tale om magt, lade dem ligge og græde eller lignende.

    Jeg oplever, at jeg har yderst velfungerende og trygge og tillidsfulde børn på 15 og 18 år.

    Så jeg har svært ved at se, at jeg har gjort noget ganske forfærdeligt.

    Jeg oplever derimod flere unge familier i dag, hvor børn og forældre ikke får sovet ordentligt, fordi alle mand skal ligge i samme seng, og det kan jeg virkelig ikke se det fornuftige i.

    Jeg synes, at alle skal passe på med at gøre sig til dommer overfor, hvad andre gør.

    1. Mia says: Svar

      Det her handler slet slet ikke om hverken samsovning eller helt normal putterutine.

      Det handler om at sundhedsplejen fra Aarhus Kommune – og til info også andre kommuner får jeg kommentarer om – anbefaler bogen og metoden “Godnat og Sov Godt” som handler om at man lader barnet græde og græde og græde indtil det “har lært” at falde i søvn selv.

      Bogen beskriver hvordan man, selv ved opkastninger pga gråd, skal skifte sengetøj UDEN at se på barnet eller på anden vis interagere med barnet.

      Dét er forkasteligt og vil aldrig nogensinde blive andet end et kæmpe svigt af det behov barnet har for kærlig respons.

      Det du beskriver har jo absolut intet med sådan en metode at gøre – intet.

  5. Mia says: Svar

    Nu stikker jeg nok hånden i en hvepserede, men here goes anyway.

    Jeg har kigget i de sider du henviser til, som værende anbefalinger for ( den hårde) “Godnat og sov godt” metode. Og må sige at jeg ikke kan se kommunens anbefaling af denne. Tvært imod lister de flere forskellige former for litteratur op, til ære for læseren, så man selv kan dykke nærmere ned i hvilke metoder der er skrevet litteratur omkring. Her nævnes bl.a. Helen Lyng Hansen, der er tilhænger af en mere “holden i hånd” metode.

    Og intet sted står det at man skal lade barnet græde sig selv i søvn eller ignorere barnet. De opfordrer derimod til at du er ved dit barn, hvis det græder, og viser at du altid er der hvis barnet har behov for det. Altså at dit barn lærer at det kan selv, og mor og far kommer hvis barnet har brug for det.

    I min optik er det den helt rigtige anbefaling til forældre.

    Kan ikke finde den ignorering af barnets behov, som du omtaler. Den metode de beskriver, hvor barnets trøstes hvis det er ked af det, er da netop et udtryk for at blive hørt og set og imødekommelse af barnets behov.

    I det her tilfælde kan jeg ikke finde fejlen i instruktionsmanualen. Fejlen synes nærmere at ligge i tolkningen af kommunernes oplæg.

    Hermed ikke sagt at jeg er tilhænger af at lade barnets græde sig selv i søvn.
    Jeg melder mig under samme fane som Helle! Gør det som virker for dig og dit barn. Og glem hvad internettet, litteraturen og ammemafiaen prædiker!

    Håber mit input til dit oplæg falder i tråd med din opfordring til høflig og saglig debat om kommunens oplæg om søvn.

    Vil glæde mig til at læse mere om hvad der fungerer for jer og få flere nuancer på debatten.

    Mvh Mia, mor til 2 piger på 8 mdr og 3 år

    1. Mia says: Svar

      Hej Mia.

      Jeg hører dig.

      Jeg (mig personligt) føler at det er en anbefaling når bogen figurerer på en liste af bøger.
      Det er ikke den eneste bog nej – men den bør på INGEN måde figurere på en “positivliste”.

      Udfra min synsvinkel burde de – uden noget omsvøb – på det kraftigste fraråde både bogen og de metoder den repræsenterer (der er et par stykker der falder i samme kategori, omend med enkelte forskelligheder).

      Når de beskriver at man skal “træne” sit barn allerede fra 6 mdr gammel, hvor der vejledes i natfravænning, putning på eget værelse, “vende ansigtet væk” osv, så “anbefaler” de den tilgang der fuldstændig underkender barnets behov for tryghed, nærvær og kærlig respons.

      Det synes jeg – igen – mig personligt.

      Dit indlæg falder bestemt i kategorien høflig og saglig – og tusind tak for det.

      Jeg siger ikke at alle skal samsove, dele værelse, eller noget som helst.

      Men vi er simpelthen nødt til at begynde at kigge på den adakillelseskultur vi lever i og overveje om dét måske er en hidtil overset faktor i vores problematikker med skilsmisser, børn og voksne der ikke trives, høj forekomst af “barsels-stress” (fødselsreaktioner er så misvisende et ord synes jeg) og forældre der bliver fuldstændig blæst bagover af forældreskabet, fordi hverken de eller deres børn kan leve op til de hele urealistiske forventninger til hvordan en familie skal (inter)agere.

      Jeg tror simpelthen vi ødelægger os selv (forældrene) og børnene ved den konstante fokus på “robusthed” og selvstændighed.

      Pacing pacing pacing – videre videre videre.

      Og jeg oplever det starter allerede når baby er få dage gammel og familie og venner spørger “Sover han om natten?”, som var det babys første test for om det er en “god baby”.

      Og så ruller det ellers derfra…

      (Og nu søger min baby efter brystet, så jeg må fortsætte en anden dag ❤️)

  6. Helle K. says: Svar

    Åh, tak for dir indlæg, jeg glæder mig til at læse mere om, hvordan I gør. Med vores ældste var god til selv at falde i søvn i sin seng – uden gråd og “træning”, han var bare træt. Han er fire nu, og kommer ind til os om natten/morgenen❤️ Siden han var tre har vi siddet hos ham til han sov. Først fordi han ikke kunne, men ikke var klar til at undvære luren i børnehaven, nu fordi det er en rar stund for både han og os, og uden lur, sover han lynhurtigt.
    Med vores datter på næsten to er det noget andet. Hun har været vant til at blive ammet i søvn, og da jeg stoppede med at amme (1 år), ville hun stadig kun falde i søvn i favn. Vi er blevet hendes seng, siger de i vuggestuen. Aha. Jeg har følt, det var forkert og min egen skyld, at jeg ikke har “lært” hende at falde i søvn selv om aftenen (hun ligger sig fint til lur i 1,5-2,5 time). Men efter flere forsøg på at være “hård” og og gå ud og ind af værelset og trøste osv., har jeg for nogle måneder siden besluttet at droppe det projekt. Hun har brug for vores nærvær om aftenen, når storebror ikke fylder opmærksomheden, og hun har bare svært ved at falde til ro. Så vi sidder hos hende på værelset (ligger halvt i hendes seng, så hun kan mærke os) eller hun sover hos os. Jeg synes det er dejligt, at have mine børn tæt på, men det er ubekvemt, når jeg bliver en bøf mellem to boller❤️
    Bottom Line: glem bøgerne og gør det der virker

    1. Mia says: Svar

      Hej Helle.

      Jeg er glad for at høre at du holder fast i din egen oplevelse af dit barn ❤️

      Jeg vil dog gerne udfordre din Bottom Line

      “Glem bøgerne og gør hvad der virker”… mmm ja, jeg forstår hvad du mener.

      Men – den kan faktisk også bruges til at begrunde søvntræning mm

      “Gør det der virker”.

      Korporlig afstraffelse virker.
      Straf generelt virker.
      Ydmygelse virker.
      Psykisk vold virker.

      “Jeg gør det der virker for os i vores familie”

      Super god power sætning.

      Men den kan også bruges til at “lukke munden” på de der påpeger at baby ikke har så godt af at græde alene i sin seng…

      Det kan lynhurtigt blive sådan en blankocheck til at gøre lige hvad man vil – for det er jo ens “eget” barn ikk… Man ved bedst hvad der er godt for ens eget barn ikk?

      Joooo – hvis bare man gjorde.

      For hvor kommer ens viden fra?
      Fra sundhedsplejersken der har brugt 1-2-3-5 måneder på at tale positivt om “ligge alene”, “lære gode søvnrutiner”, “vaner er bedre at forebygge end bryde” osv?

      Så er det måske ikke lige dén viden der er ok at anvende?

      Babyer og børn har nogle helt basale behov som “gør det der virker” desværre ikke altid respekterer.

      Jeg forstår FULDT ud hvad DU mener – men sætningen i sig selv er nok egentlig en del af problemet som jeg ser det.

      Hvad tænker du om den vinkel?

Hvad tænker du?