“Når dit barn er omkring 4 måneder, begynder det at udvikle dets soverutine. På dette tidspunkt kan det blive et problem, hvis du konsekvent ammer eller vugger dit barn i søvn… Sig godnat uden tøven og forlad rummet. Hvis barnet græder, så gå ind til det med få minutters mellemrum, og læg barnet ned igen med sin sut/sutteklud og gå ud igen. Hvis det samme sker hver aften og nat, vil din baby begynde at forstå, at det skal sove – og forbinde søvnen med sin seng og ikke dine arme. “
Citat: Femina.dk (Vil baby ikke sove? 5 typiske fejl når du søvntræner dit barn)
…. der mangler ikke opskrifter på søvntræning derude på det store internet, på biblioteket og hos boghandleren.
En tur på Google viser tydeligt at det der med søvn er et populært emne – i hvert fald den udgave som forklarer hvordan barnet bør sove og hvordan forældrene kan få barnet til at falde i søvn selv, sove alene og blive ved at sove hele natten igennem, uden at behøve hjælp.
“Sig godnat, og forlad rummet. Fra da af skal du være ’blind og døv’ over for alt, hvad barnet gør. Hun vil skrige, græde, kaste med dukker, sut og så videre. Ignorer det. Forbliv uden for rummet i et minut, og gå derefter ind igen og vis, at du ikke har svigtet hende. Tal roligt, sig sshh, men lad være med at tage barnet op. Bliv i 10 sekunder. Ingen kys, vuggen eller holden hænder. Vend tilbage med faste intervaller, der bliver længere….
1 ud af 5 babyer græder så meget, at de brækker sig, hvad der kan være foruroligende for baby og forældre. Lad vær med at gøre et stort nummer ud af det, men skift lagnet hurtigt og stille uden at tænde for meget lys.Citat: Politikken.dk (Sådan får du dit barn til at sove – en artikel om “Godnat og Sov Godt metoden )
YouGov kunne i Februar 2012 konstatere at 42% af adspurgte forældre havde benyttet søvntræningsmetoden “Godnat og Sov Godt”. Toogfyrre procent – det er alligevel en del.
Hvis du ikke ved hvad “Godnat og Sov Godt” er, så læs evt citatet herover igen.
Det er en søvntræningsmetode, som lover at lære barnet at falde i søvn selv, i egen seng, og sove hele natten,fra ca 4 mdr – indenfor maksimalt 2 uger af starten på søvntræningen.
Det lyder jo umiddelbart fantastisk – en godnathistorie, en godnatsang, ned i tremmesengen, godnatkys og så ellers vente på en frisk lille nuller der kalder godmorgen ca 12 timer senere.
Så er der også tid til voksentid og måske endda træning eller at pleje sin hobby.
Det var også hvad artiklen lagde vægt på, da ChriChri i et indlæg havde talt med kendte kvinder om deres børn.. og søvn. Og der var naturligvis et link hvor man kunne købe de bøger som havde hjulpet kvinderne – smaaart.
Nogle af artiklerne omkring søvntræning har et reklamelink* til en bog om emnet – det gælder f.eks Femina.dk (se også citat og link længere oppe – de har nemlig hele TO artikler med reklamelinks) og ChriChri. Mange af artiklerne har udtalelser fra søvneksperter og uddrag fra bøger… Søvneksperter kan være blandt andet forskere, psykologer eller folk som arbejder med at lære børn at sove. Og altså dermed også folk som tjener penge på søvntræning igennem bøger, kurser eller vejledning, hvor der i artiklen henvises til deres virksomhed. God reklame!
*Et reklamelink betyder at virksomheden har lavet en aftale om at få penge for at have linket liggende, enten når folk klikker på det eller bare ved at det ligger der.
Men hvad skal du vide inden du kaster dig ud i projekt søvntræning?
Jeg gennemgår mere udførligt længere nede, men du kan få bulletpoints her:
- Søvntræning handler om penge! Intet andet end penge!
- Forskerne fisker i resultaterne og lægger vægt på det der passer ind i deres egen agenda. (Se punkt 1.)
- Måden studierne udføres på er ikke pålidelige.
- Studierne kigger ikke på om barnet er påvirket under og efter søvntræningen – kun om søvntræningen “virker”.
- Studierne “glemmer” ekstremt vigtige faktorer som at børn kan opleve kortvarig iltmangel ved længerevarende gråd og at amning, sengedeling og at sove i samme rum som forældrene, beviseligt beskytter i mod vuggedød.
- “Virker” defineres som at barnet sover, noget som alle børn sjovt nok vil gøre på et eller andet tidspunkt – særligt hvis de lige har grædt voldsomt.*
* Kilde Camilla Juhl Dorland
Nååå, er du nysgerrig nu?
Du har lige fået den hurtige og nemme udgave.
Hvis du vil have lidt mere info, så læs endelig videre – jeg vil godt love at du ikke vil fortryde det.
On with the show:
Kritikere af metoden holder fast i at eftersom metoden inkluderer en total eller næsten total afvisning af barnet imens det puttes – også hvis barnet græder (eller kaster op) – så MÅ det være skadeligt og i alle tilfælde dybt uetisk og umoralsk.
Men i 2016 kom der et stort australsk studie, som konkluderede at det faktisk er helt ok at barnet græder… også selvom det græder længe… meget længe…
De studier er der en del af. Studierne som beskriver hvordan søvntræning ikke kun virker – men også at det ikke er skadeligt.
Er vi så bare nogle blødsødne hystader som ikke kan klare at tage kampen med den lille stædige rad i natdragten?
Arrrgggghhhh, det er måske liiige at stramme den…
Handler det i bund og grund egentlig bare om at tage sig sammen og forstå at børn altså skal have hjælp til at lære at sove – og at det faktisk er i barnets bedste interesse at “få det overstået”, så hele familiens trivsel ikke sættes overstyr af den lille søvnterrorist som tror den skal vugges, ammes og nusses i søvn, nogle gange i flere timer hver aften?
Aiiii, det er altså en ret så forenklet og utrolig forældrecentreret tilgang…
Så kort en intervention vil ikke have nogen betydning. Forældrene bliver jo ved med at komme igen og sige »Nu skal du sove«. Dermed mener jeg ikke, at det bryder barnets tillid«
Citat: Julie Noack Skærbæk, formand for Børne- og Familiepsykologisk Selskab til Politikken i april 2012. (Udskældt søvn-metode kan ende i »godnat og græd godt« )
Nå nå, der er en som er skråsikker….
Jamen hvad er så problemet? Er der overhovedet et problem?
Jaaaa, det er der altså…. Det kan vi ikke komme udenom!!
Enkelte fagpersoner har igennem tiden talt imod søvntræning – og så alligevel ikke – og så er det dæleme svært at navigere i for forældrene.
Se f.eks på citatet her:
Derfor er det heller ikke nødvendigvis et godt tegn, at børn falder i søvn hurtigere, når de får lov at græde sig selv i søvn.
Det kan være, at de bare har lukket ned for troen på, at de kan få hjælp. Så de ligger sig bare til at sove, fordi de har erfaret, at det ikke kan betale sig at kalde… Typisk vil det først komme i spil senere i livet – eksempelvis i parforhold. Underbevidstheden husker, at man som barn måtte græde sig selv i søvn – at verden er sådan et sted, hvor man ikke bliver hjulpet, selvom man kalder.Citat: børnepsykolog Heidi Agerkvist til TV2. (Studie: Børn må godt græde, når de skal sove )
Samme børnepsykolog siger i samme artikel også:
Det er fornuftigt at lære sine børn at falde i søvn selv. Men lyt efter, om barnet græder af desperation. Hvis der er tale om den helt ulykkelige gråd, skal man være der som forældre.
Citat: Heidi Agerkvist til TV2. (Studie: Børn må godt græde, når de skal sove )
Det er jo lige til at blive endnu mere forvirret af! De må godt græde, men ikke for meget – lidt er fint nok, men for meget kan give eftervirkninger helt ind i voksenlivet… Pu ha, hvordan skal man vurdere det?
Der er dog nye tider og ny vejledning på vej – for jeg oplever en tiltagende interesse for hvordan, hvorfor og OM søvntræning virker og i særdeleshed den påvirkning det har på barnet og forældrene – og samspillet imellem barn og forælder.
Det føles næsten som en bølge af psykologer, kommende og allerede praktiserende, som retter blikket imod hele den måde vi tilgår børn og forældre på.
Jeg har fået lov at dele et speciale – og tanker samt en opsummering af selvsamme speciale , som kigger på om man kan stole på disse studier eller om der er noget man bør vide om studierne, inden man begiver sig ud i søvntræning i forsikringen om at man gør det bedste for barnet og familien.
Psykolog Camilla Juhl Dorland har nemlig kigget på hvordan disse studier er lavet og om de måske er knap så objektive som de præsenterer sig som.
Camilla Juhl Dorland beskriver at der særligt er 6 ting du bør være opmærksom på i forbindelse med søvntræning:
- Der er vægtige økonomiske interesser bag forskningen. Interesser som tjener penge på søvntræning – og som derfor har brug for meldingen at det ikke blot virker, men ikke er skadeligt.
- Forskerne (som tjener penge på søvntræning) fremhæver ofte de ting som passer ind i vinklen om effektiv og uskadelig søvntræning, selvom der også er ting som siger det modsatte.
- Metoderne i studierne som hævder at søvntræning virker og er uskadeligt er af meget ringe kvalitet, ofte selvrapportering (der i selvstændige studier har vist sig at være behæftet med store faktuelle fejlindberetninger) – hvorimod studierne som viser at søvntræningen ikke virker er baseret på metoder som er reelt objektive, f.eks observationer eller målinger.
- Studierne kigger ikke på hvordan barnet påvirkes under, lige efter og noget tid efter søvntræningen. Der er faktisk overraskende lidt interesse i hvad den her behandling egentlig gør ved barnet – fokus er på om det “virker”.
- Studierne “glemmer” ekstremt vigtige faktorer som at børn kan opleve kortvarig iltmangel ved længerevarende gråd og at amning, sengedeling, hyppige opvågninger og at sove i samme rum som forældrene beviseligt mindsker risikoen for vuggedød betragteligt. Det at barnet vågner for at amme og sover hos eller i rum som forældrene beskytter altså imod vuggedød – men det er typisk disse ting man skal stoppe med når man søvntræner.
- “Virker” handler i studierne om hvorvidt barnet sover – eller at forældrene tror de sover. Der er ingen andre kriterier. Hverken at “effekten” skal holde en bestemt tidsperiode eller at gråden skal mindskes. De fleste som har stået med et grædende spædbarn, ved at barnet uanset hvad vil lægge sig til at sove på et eller andet tidspunkt.
Udover de nævnte punkter, så har jeg (Mia) personligt et pænt stort problem med hele tilgangen at når barnet har ren ble, har spist og er “tør og varm” – så har det ikke flere behov og kan uden problemer parkeres for natten.
Hvis vi som voksne helst vil sove med vores partner, fordi vi nyder nærværet og trygheden – hvad får os så til at tænke at børn ikke har de samme følelser?
Vil du have mere info og kolde hårde facts – enten til at opdatere din (måske faglige) viden eller måske vise andre at søvntræning ikke er helt så rosenrødt som det fremlægges?
Så kan du læse Camillas virkelig fine tanker og opsummering lige her:
Forskning i Cry It Out: Økonomiske interesser og forudindtagede konklusioner
/ Mia
* Listen med de 6 punkter man bør være opmærksom på er skrevet ud fra Camilla Juhl Dorlands tanker om og opsummering af specialet “Cry it out-søvntræning: Hvordan påvirker extinction-baserede søvninterventioner barnet, forældrene og tilknytningen imellem dem” *
Kære Mia,
Tak for at dele nogle rigtig gode ord og råd – for ja, det er mere end svært at navigere i børns søvn, som førstegangs mor. I forlængelse af det du skriver, så har jeg et spørgsmål.
Min datter på snart 9 mdr., er indtil nu kun blevet puttet af mig, da hun har stejlet fuldkommen når far har prøvet. Det har resulteret i ulykkelig gråd et utal af gange. Vi er meget i tvivl om hvornår det rette tidspunkt er, for at indføre far til putning, for vi er enormt splittede mellem hvad der faktisk er hendes behov og vores behov. For der er nok ikke nogen tvivl om, at pt. er hendes behov egentlig bare mig – mor og tryghed som hun kender. Men samtidig er vi også meget splittede fordi, hvornår kan det så lade sig gøre? Hun bliver kun ældre og mere bevidst. Så hvornår er det okay at vise sit barn at far er ligeså god som mor, også selvom det vil føre det gråd, tåre og måske at falde i søvn meget ked af det? Det føles uundgåeligt uanset alder, eller? På forhånd tak! <3
Hej Mia. Jeg synes, at dit indlæg er rigtigt, men også ret frustrerende. For hvad hvis man har et barn, som også bliver frustreret, når man vil nusse, amme og vugge hende i søvn. Når det også bliver en kamp og frustration for begge? Så synes jeg, at gode råd er dyre, fordi man enten kan ty til søvntræning eller fortsætte med det andet, som også giver gråd, ud af dårlig samvittighed, fordi man ved det andet ikke er godt. Eller i hvert fald bliver set på som svigt. Og man er bare dødtræt og dødforvirret.
Kære Ann.
Jeg forstår. Virkelig.
Forskellen er:
Med søvntræning græder barnet alene, med ingen eller meget lidt kontakt til en omsorgsperson.
At forsøge at hjælpe et grædende barnet “virker” måske ikke – MEN i det mindste har barnet kontakt til en omsorgsperson og barnet mærker at det ikke er alene.
Nogle børn kan ikke være i berøring, nus og kram – og det gør det svært at hjælpe barnet ud fra “normale” råd.
Der er altid mellemveje.
En slyngevugge og mor der synger.
En tur i barnevognen med far.
Hvad oplever du “virker” for jeres barn?
Det er ikke gråden isoleret set der er problemet – men at barnet lades alene i sin gråd.
Det er den systematiske tilgang der er problemet – at der er en “opskrift” på træningen, som på ingen måde tager højde for barnets personlighed, sensoriske følsomhed eller aktuelle smerte/ubehag.
Hvad tænker du om det?
Kh Mia
[…] Klar til søvntræning? 6 vigtige ting at vide. […]
[…] Klar til søvntræning? 6 vigtige ting at vide. […]
Først og fremmest tak for en skøn blog! Jeg har en lille mand på snart fire måneder der siden dag 1 har sovet meget lidt og skal hjælpes i søvn. Kort sagt som førstegangsmor vidste jeg ikke han skulle ‘hjælpes’ i søvn og efter SP sagde det var fordi han var sulten startede vi med at supplere med MME desværre. Men sådan er det – jeg er klogere til næste gang. Mit spørgsmål er mere omkring dagslurer. Han kan kun sove (meget lidt) i vores slyngevugge men til slut december skal vi ud og rejse i en måned, hvor vi ikke kan tage vuggen med. Jeg vil derfor for hans skyld gerne inden da i god tid hjælpe ham med at sove liggende uden bevægelse, så det ikke kommer som et kæmpe chok fra den ene dag til den anden når vi rejser. Har du nogle gode råd?
Kære Amalie.
Hvor lyder det dejligt med rejse – og jeg kan sagtens forstå din bekymring.
Jeg tænker dog faktisk noget helt andet end at lære den lille fis at sove fladt uden bevægelse.
Hvad med at prøve til med en bæresele eller vikle?
Jeg indrømmer at jeg ikke selv har rejst med mine børn – så jeg har ikke egne erfaringer, men efter hvad jeg hører fra de mange jeg kender og kender til som rejser, og rejser en del, så er et bæreredskab simpelthen intet mindre end genialt på rejser, fordi man så kan være mobil selvom det er tid til lur.
Det er også mine egne erfaringer fra ture her i Danmark – der har jeg de tre store på gåben (evt med hjælp fra klapvogn til Storm på 4) og så har jeg Seir i bæredims, fordi jeg så ikke bliver “låst” af at han skal sove.
Hvad tænker du om det? Er jeg helt skæv i tankerne her?
Kh Mia
Kære Mie,
Mange tusind tak for dit svar! Det er en rigtig god idé med bæreredskaber. Vi har forsøgt med strækvikle som han var rigtig irriteret over i starten da han ikke altid kan li at blive ‘fastklemt’, men er begyndt at kunne li den. Han er dog aldrig faldet i søvn i den – jeg er bange for at der ‘sker for meget’ til han gider falde i søvn. Han er nemlig svær at få til at sove i forvejen, så når der er noget spændende at kigge på er det endnu sværere 🙂 Men jeg vil alligevel forsøge mig ad. Jeg har indtil nu kun brugt viklen i kort tid da jeg simpelthen har været for bange for, at han ville blive ked af det ude hvor vi kun har viklen med, men mon ikke jeg skal hærdes lidt 🙂
Endnu en gang tak!
Kh Amalie
ALtså hvis du kun har brugt strækvikle, så kan jeg godt forstå hvis baby kan føles tung.
Hvad tænker du om at prøve en fast vikle der kan hjælpe lidt med vægten?
Hvor er det godt at du tager emnet op igen og igen! Jeg bliver målløs når jeg støder på forældre, der anvender Cry-it-out-metoden, jeg troede i mine naive dage som nybagt mor, at den var dybt forældet, men det er efterhånden gået op for mig, at den stadig lever i bedste velgående.
Kære Slyngefys.
Tak for din søde kommentar.
Ja, men kan godt blive overrasket når man begynder at dykke lidt ned i det
Kh Mia
I det hele taget må det siges at være uldent, når en “metode” anbefaler en tilgang til barnet, som i en anden kontekst ville blive betegnet som omsorgssvigt. Hvis det er omsorgssvigt om dagen, er det også omsorgssvigt om natten..
Præcis!
Men – det kan være virkelig svært at se, hvis det f.eks er ens egen læge/sundhedsplejerske som foreslår/anbefaler det.
[…] Du kan læse den “hurtige og nemme” udgave af nedenstående blogindlæg her: Klar til søvntræning? 6 vigtige ting at vide […]