Hormonspiralen havde nær kostet Marias amning.

Hvordan kan man gå fra at have ammet næsten 3 år, at amme to børn OG donere ekstra mælk – til at have noget nær ingen mælk?!?

Det spørgsmål har jeg hjulpet en super sej mor med de seneste måneder og svaret var både overraskende og simpelt på en og samme gang.

Maria fortæller:
“Jeg er 29 år og mor til to dejlige ammebørn.

Min ældste søn blev fuldammet indtil 6 måneder og blev ammet indtil han fyldte 2,11 år.

Min yngste søn er fuldammet til 6 måneder og vi ammer stadig. Han er nu lige knap 1 år.

Som den hurtige læser kan regne ud har jeg også en 6 måneder tandemammeperiode på mit amme-cv (ja, sådan et må vel findes :-)) – og så har jeg endda doneret til Kvindemælkcentralen på Hvidovre samtidig med jeg tandemmede.

Mælk var der nok af!

MEN – da min søn var omkring 10 uger stoppede jeg med at donere, fordi jeg blev syg, skulle have pencillin og kom dermed i karantæne.
Derefter sov min yngste søn så småt igennem fra 5 måneders alderen.
Kort derefter stoppede amningen af min ældste…

….. og kort tid efter dette fik jeg sat en hormonspiral op.

Alle 4 dele, stop af udmalkning til Hvidovre, manglende natmaning, fald i produktion fra to til et ammebarn og hormonspiralen, har været medvirkende til at produktionen bare faldt og faldt, hvilket resulterede i en alt for lav produktion over længere tid.

Jeg var grædefærdig da jeg endelig fik hevet fat i Mia, som hjalp mig med, at få øje på de 4 syndere.

Jeg ønskede virkelig ikke, at stoppe amningen af min yngste allerede nu og jeg vidste med mig selv, at jeg måtte gøre hvad der skulle til, for at vide at jeg havde gjort alt hvad jeg kunne.

Første forsøg blev, at jeg forsøgte, at sætte produktionen op ved både, at amme min søn så meget han ville, men samtidig også at malke ud ved siden af.

Det holdt hårdt.
Jeg forsøgte i en lille uges tid og produktionen rykkede ikke og min søn blev mere og mere utilfreds.

Jeg oplevede ikke den mindste stigning i produktionen trods at jeg jo er “øvet” i udmalkning.
Jeg havde allerede forsøgt mig med, at minimere min drengs brug af sut, forsøgt at amme liggende eller siddende, i rolige rum eller med lidt legetøj som ‘underholdning’.
Vi havde sågar arbejdet med kontrolleret indtag af fast føde fordi vi tænkte, at han måske simpelthen var lige “grådig” nok og dermed glemte at amme.
Intet hjalp.
Mias kærlige skub og hjælp til evaluering af de seneste dages mislykkede udmalkning for at øge produktionen, gjorde at jeg allerede næste morgen sad klar hos min læge.
Den spiral skulle ud og det kunne kun gå for langsomt!
Jeg sad med en klump i halsen og knyttede næver og forberedte mig på, at jeg nok ville møde en læge som ville sige ting som “hvis din søn er 10 måneder er det da så fint at stoppe den amning nu” eller “intet peger på, at hormonspiralen skulle påvirke amningen, det må være noget andet”.
Jeg kom ind til lægen. Hormonspiralen kom ned i skraldespanden. Heldigvis blev alle mine tanker gjort til skamme, da lægen heppende sagde “jeg håber sørme for dig, det her virker” og “hvor kan jeg godt forstå du vil gøre alt hvad der står i din magt for fortsat, at kunne amme din søn”.

De følgende dages udmalkning så ud som følger:
2. døgn: Jeg kan malke 10-15 ml. mere ud per amning.
4. døgn: Jeg oplever, at min søn efterspørger amning lidt mere og især morgenamningen er den rene mælkefest – det er lige så han kløjes i det og skvulper i maven bagefter. Gid hvor har jeg savnet denne følelse.
6. og 7. døgn: Der har været travlhed i det lille hjem og det har kostet på tiden til, at malke ud. Jeg oplever, at min søn oftere takker ja, men også ofte kun til et par småtåre, hvorefter han slipper med et kæmpe smil og mælkeskæg og så er verden omkring han bare mere spændende.
8. døgn: Han er vild efter amning (også selvom det kun er et par småtåre) og har han fx sutten i munden når jeg tilbyder en tår mælk, bliver den prompte spyttet ud med raketfart.
Idag, 14 dage uden hormonspiral:
– lækker ammeglad baby.

– sutter SÅ meget længere per amning.

– våde, våde (!!) bleer.

– drikker mælk så det slubrer og giver mælkeskæg.

– dejlige bløde bleer (vi har heldigvis ikke døjet med forstoppelse, men rigeligt med mm gør det helt perfekt. 👍🏼)

Tænk en gang. 14 dage!! Total back on track.”
Tænk sig at noget så tåbeligt som en hormonspiral var lige ved at koste et ammeforløb!
Min gennemgang med Maria har især handlet om at kigge på forløbet.

Marias produktion startede med at være meget meget høj – reelt unaturlig høj, fordi hun jo i princippet ammede mere end to børn – hendes egne små og så de små på Hvidovre, som nød godt af hendes vigtige mælk.

I takt med at udmalkningen stoppede, barnet sov igennem og storebror stoppede så faldt produktionen til et mere normalt niveau.

Men – et barn som er startet ud med en brandhane vil ikke altid bare lige sådan acceptere en lille vandhane, så allerede her havde Maria en udfordring.

Da Maria så får hormonspiralen, så er det dødsstødet – produktionen holdes nu kunstigt nede pga hormonerne i spiralen og hverken mere amning (som barnet ikke gad) eller udmalkning kunne gøre en forskel.
“Men hvordan kan du VIDE at det var hormonspiralen?”
Jamen det kunne vi heller ikke. Vi kunne sammenfatte forløbet, kigge på den evidens der er på området, altså kigge på studier og erfaringer fra mine egne vejledninger og fra mine kolleger og så lave en meget usikker sandsynlighedsberegning.
Det er bestemt ikke nemt at bringe emnet på banen – sådan en hormonspiral koster immervæk 1200kr!
Vi talte om det og Maria fik den info og erfaring jeg følte var relevant.
Og så valgte hun selv at tage chancen og få den fjernet.
“Jamen du kan da ikke VIDE – sådan virkelig VIDE at det var den!”
Mjaaaa…. som I kan læse i Marias fortælling, så var der allerede indenfor få timer efter fjernelsen en hel anden mælkeproduktion.
Hun har ikke spist anderledes, ikke drukket noget, ikke malket anderledes.
Eneste forskel er hormonspiralen.
Så nej, vi ved det ikke med sikkerhed – men det er højst sandsynligt den, eftersom den var eneste ændring imellem dråber og reelle måltider.
Havde Maria fået hormonspiralen da hun tandemmede og malkede ud, så er det ikke sikkert påvirkningen havde være lige så synlig, fordi et lille fald i en meget høj produktion ikke mærkes lissom et lille fald i en lav produktion.

Det kan også være at det havde været fuldstændig klart at den lavede ballade.
Vi kommer aldrig til at vide det. Vi ved kun at risikoen er der og det vil vi begge gerne sikre os at andre ved, så de ikke ender i Marias situation.

I løbet af de næste dage vil jeg poste en gennemgang af evidensen OG erfaringer på området.
Og så vil jeg appellere til at vi alle, mødre som læger som ammevejledere, sundhedsplejersker osv indser at studier er vigtige ja, men fordi studier koster penge OG er svære at gennemføre (fordi det jo altså handler om små babyer, deres mad og deres mødre, KAN vi ikke altid få studier.
Derfor mener jeg – og den står helt for egen regning – at vi i højere grad bør kigge på erfaringer, såkaldte case studies, for bedre at kunne vejlede og hjælpe de ammende og deres børn.
Ingen skal nå til ammestop fordi vi ikke er villige til at bruge hinandens erfaringer og stole på at vi alle vil de samme: At støtte mødrene og børnene i at få den vigtige modermælk så længe som muligt.

Hvad er jeres erfaringer med hormonel prævention?
/Mia
(Skrevet fra mobil, opsætningen kan være dum – jeg beklager)

Er du nysgerrig på hormonel prævention under amning og vil se noget mere generelt?
Så kan du læse mit nyeste indlæg om emnet:

Hormonel prævention under amning – Go eller NoGo?