Hjælp til søvntræning – men til hvem?

Original artwork: A.Macleod Art Studio

Til dem, der støtter forældre, når de søvntræner…
Søvncoahes… Sundhedsplejersker.. Læger… Børnelæger…

Er det ikke ironisk, at forældrene læner sig op ad dig, for støtte, beroligelse og trøst, mens deres barn græder ?!?
(Nej, de er ikke i gang med at “berolige sig selv”!)

Den voksne, den med fuldt udviklet følelsesmæssig regulering, har støttepersoner til at hjælpe sig gennem processen, men ikke den sårbare, den afhængige, den hjælpeløse…

Lad os prøve at sætte situationen ind i et andet scenarie.

Lad os sige, at denne gang er den sårbare person ikke et spædbarn, men dig.

Men du er ikke i din nuværende tilstand..

Nej, nu har du begrænset til ingen mobilitet, begrænset til ingen tale eller evne til at kommunikere, du er inkontinent og en række hændelser har gjort det svært for dig at forstå dine omgivelser og hvad der foregår

Du er indlagt…

Der er en sygeplejerske, der virkelig forstår dig, selvom du knap kan kommunikere eller forstå din egen situation.
Hun kommer, når du kalder eller hiver i snoren – og bare det at vide at hun kommer, hvis du kalder, lige holder din hånd og taler blidt til dig, hjælper med noget af dine frygt og forvirring.

Du er forvirret, du vågner med mareridt og du kan slet ikke finde ro – du rakte ud efter noget at drikke, men faldt ud af sengen, så nu har du sider på sengen… Du kan ikke gå på toilettet selv og din seng er våd, selvom du har hevet i snoren og kaldt efter hjælp..

Halvdelen af ​​tiden vågner du og ved ikke engang hvor du er …

Du savner din partner, som plejer at være hos dig, varmen, åndedrættet, duften – alt det der får dig til at sove så trygt og godt – men det er noget tid siden I måtte sige det endelige farvel.

Desværre har din sygeplejerske travlt, sengetøjet skal vaskes, der skal vaskes op og ordnes vasketøj –  og selvom, hun virkelig har argumenteret for, at hun ganske enkelt ikke KAN nå det hele og derfor har prioriteret at være hos dig, når du var ked af det – så slog ledelsen i bordet og besluttede at nok var nok.

De ansatte en natassistent og de satte overvågning på dig og de andre patienter, så natassistenten kan holde øje med dig fra kontoret.

Den nat, efter at du havde været på toilettet, fik du ble på og de sagde du var træt og skulle sove – men i stedet for at holde din hånd mens du faldt i søvn, fortalte din elskede sygeplejerske dig, at hun havde andre opgaver, slukkede lyset, og forlod rummet og lukkede døren bag sig.

Du forstår ikke hvad der sker…
Du begynder at græde.
Du tørrer de første tårer væk, imens du prøver at tage dig sammen.
Hun kommer jo tilbage… ikk?
Hun ved, hvor svært denne tid på dagen er for dig.

Men… intet…

Dit hjerte løber og du begynder at græde rigtigt.
Du roder rundt efter din snor – men den har de taget væk.
Du græder det bedste, du kan, men ordet ‘hjælp’ kommer ikke, og man kan alligevel ikke forstå dig igennem gråden

På kontoret spørger din elskede sygeplejerske ind til dig, fortæller hvor svært det er at se og høre at du er så ked af det, men natassistenten forsikrer hende, at det hele er i den skønneste orden og at hun skal fortsætte med sine andre opgaver, hun, natassistenten, har styr på det. Hun fortæller din sygeplejerske at hun lige venter i 5 minutter for at se, om du ikke falder til ro af dig selv.

Tilbage i rummet.
Du er et forvirret.
Dit hjerte banker hurtigt.
Du sveder.
Du føler dig forvirret, bange, nervøs og bekymret.

Hvad sker der? Kan hun ikke høre dig?
Hvordan kan du ellers få hende til at komme

5 minutter går og i din elskede sygeplejerske kommer ind og du føler dig straks lettet – hun kom!
Din gråd bliver til sukkende hulk, mens du forsøger at få vejret, men hun kigger ikke på dig.
Hun siger at du skal lære at sove alene, da hun har andre ting at gøre, og at du er okay, hun er lige ned i gangen.

Hun gnider din hånd og siger, “Læg dig til at sove nu, kære” og går ud.

MEN MEN MEN MEN MEN jeg har brug for dig !!!

Kan du ikke høre mig?


Hun går igen og denne gang kommer hun ikke tilbage i endnu længere tid.

På kontoret siger din dejlige sygeplejerske til natassistenten: ‘Dette føles så forkert, kan jeg ikke bare holde i hånd, bare lige holde hånden?”

Natassistenten trøster hende med en arm om hendes skulder og siger: “Det er altid svært de første par nætter, men i det lange løb er det bedst, det andet tog alt for lang tid, det var en dårlig vane, intet andet”

Når hun endelig kommer ind, rækker du ud efter hendes hånd og knuger den, men hun kigger stadig ikke på dig, og hun siger de samme ting.

Denne gang bliver hun hos dig, til du lige har fået vejret ordentligt.
Du føler dig udmattet, og dit hoved gør ondt efter al den gråd.
Gudskelov bliver hun denne gang.

Men lige som du slapper af, siger hun, at hun skal gå igen.

Denne gang er du så udmattet, at dine tavse tårer triller som du falder i søvn.
Alene. Bange. Forvirret. Trist.

Du vågner et øjeblik efter og græder.
Du havde et mareridt. Du græder.
Hun kommer. Hun kommer altid.
Hun stikker hovedet ind og siger ‘Godnat, shyyyyy, det er stadig nat’ og trækker døren lukket

Din mund er tør og gør ondt af at græde, men du har ikke noget at drikke.
Du sitrer, men du er så træt og falder igen i søvn.

Du vågner et stykke tid senere, og din mund er tør og hæs. Du græder og denne gang går hun ind og giver dig en slurk af din vandflaske, men går hurtigt ud igen.

Ensomhed har altid været det sværeste i de dårlige timer om natten, når du savner den forbindelse og komfort du plejede at have, da din elskede partner levede og I lå i sengen sammen.

Nu er du her.
Alene.
Dit hjerte og din sjæl gør ondt.
Alt du ønskede var tryghed og forbindelse til et andet menneske

På kontoret er natassistenten opstemt over hvor hurtigt du lærte!

“Se,” siger hun til din sygeplejerske, “hun kunne gøre det, du skulle bare give hende chancen.”

For din sygeplejerske ser du så fredelig ud på overvågningen.
Hun kan ikke se de tavse tårer der stadig væder dit ansigt.

Hun takker natassistenten, hun kunne aldrig have holdt ud uden hende der for at støtte og berolige gennem processen.

Hun vil aldrig vide, hvor meget smerte du følte i det øjeblik, da hun hilser dig smilende næste morgen, og dit ansigt lyser til gengæld.

Fortæl mig igen, hvem der havde fortjent trøst i denne proces?!?

Den person med fuld kontrol og autonomi – i forhold til den sårbare afhængige …

Tyg på det lidt.

Disclaimer:
Hvis du får det dårligt over denne tekst, så TILLYKKE! Du er et menneske, med følelser og empati.
Hvis du tænker jeg shamer, så nej, jeg shamer ikke – jeg perspektiverer ved hjælp af en sammenligning.
Hvis du føler skyld over at have gjort dette ved dit barn – så join the club – jeg er formand.
Hvis du føler at JEG giver dig skyld, fordi du mærker samvittigheden nage, så er det desværre noget jeg ikke kan tage mig af.

Svage, forsvarsløse individer fortjener at nogen taler for dem, når de ikke kan tale selv.

Dette er en af de situationer. Også selvom du får det virkelig skidt indeni og skal deale med nogle skrækkelige følelser.

Vil du læse mere om HVORFOR søvntræning er så skide populært og hvordan kultur gør det nærmest umuligt, at sige fra overfor søvntræning?

Jeg kan også spørge lidt mere ligefremt: Vil du vide mere om hvorfor folk gør det her, selvom det skader både forældre og børn – og hvorfor du IKKE (nødvendigvis) er en dårlig forælder, selvom du (også) gjorde det?

Så kan du hoppe rundt på siden via menuen eller via de foreslåede indlæg i slutningen af hvert indlæg.

Jeg vil anbefale dig at starte her:
(Nedenstående er links – det kan på visse mobiler være svært at se)

Søvntræning og normal babysøvn – Løgnen der ikke vil dø
eller her:
Forældrefælde: Urealistiske forventninger leder til søvntræning

Vil du have nyeste DANSKE viden – kolde hårde facts om søvntræning – så start her:
Klar til søvntræning? 6 vigtige ting at vide.

Hvis du tænker at du gerne lige vil starte med at vi bliver enige om hvad søvntræning er, så start her:
Søvntræning? Søvnhjælp? Hvad er forskellen?

Hvis du tænker jeg er lidt “voldsom” i min måde at skrive på, så vil jeg rigtig gerne fortælle dig lidt mere om mig og hvorfor jeg skriver som jeg gør:
Sort, hvid, idealer og virkelighed.


Billede i toppen, med grædende baby og forældre der trøstes:
Original artwork: A.Macleod Art Studio

Oversat fra original med tilladelse fra Carly Grubb, fra The Grubby Mommy and the Grubby Bubbies.

Originalt opslag:



Link til tilladelse til at oversætte


Hvad tænker du?