Gæsteblog: En fars perspektiv på amning.

Jeg står i køkkenet og drikker et glas vand midt i hedebølgen, da jeg hører min søn grine stille og hans mor sige små båtlyde.

Jeg kigger ind i stuen og ser, at de sidder og leger en leg, som er blevet meget populær på det sidste. Min søn har fat i sin mors finger og dytter sig på næsen, imens han smågriner med munden fuld af dat.

De ammer og det har de jævnligt gjort lige siden han blev født for næsten 1½ år siden.

Vi har altid været enige om, at vores børn skulle ammes. Det tager jo ikke mere end 5 minutter på google at finde side op og side ned om de gavnlige effekter amning har for barnet.

Det lader dog ikke til, at særligt mange evner den anstrengelse og som resultat har vi, i særdeleshed Karina, skulle kæmpe med sundhedspersonale, bekendte og tilfældige mennesker på nettet om ”retten” til at amme sit barn til han selv beslutter sig for at stoppe, om det er om ½ eller 4 år.

Det har været en kamp mod brystsvamp og andre komplikationer at holde fast i amningen, men hun har stålfast holdt ved at give vores søn den allerbedste start på livet som hun kan.

Jeg er simpelthen så stolt af hende, for hendes kamp, og hendes ønske om at, på trods af hendes egen komfort og frihed, at give Loke muligheden for at amme så længe han gider.

Så resten af dette opslag er dedikeret jer der ammer og jer som støtter amning.

Billede: Beautiful Eden Photography (https://m.facebook.com/beautifuledenphotography/)

Normalt skriver jeg ikke sådanne opslag som det her.

Min kvinde og jeg talte dog om kommentarerne til et opslag om amning og jeg kom med nogle pointer som hun bad mig om at skrive ned og sende offentlighedens vej.

Så nu prøver jeg.

Før jeg blev far havde jeg ikke givet amning mange overvejelser, ud over at det vidst nok skulle være godt for barnet. Det var ikke noget jeg så tit i min omverden og når det var noget jeg mødte så bed jeg ikke synderligt mærke i det.

Da min kvinde blev gravid med min søn blev det pludseligt en meget relevant ting at tænke over.

Vi foretog den førnævnte google søgning og fandt alle plusserne ved amning og en naturlig fødsel oven i det.

Allergi er snart en folkeplage og jeg ville gerne undgå det for min søn, og begge disse ting skulle være forebyggende.

Super, så var det videnskabelige belæg på plads.

Hvad så med det personlige?

For mig var det jo en gratis no-brainer at Loke skulle ammes. Han fik næring, styrket sit immunforsvar, nærhed, hud-til-hud kontakt og tryghed.

Den var gratis for mig i den forstand, at det ikke var mine bryster, der skulle suttes på eller min krop, som skulle gennemgå grundlæggende og gennemtrængende forandringer for at imødekomme et lille menneskes behov.

Det var heller ikke mig, som skulle nat-amme i stedet for at sove, eller smide alt jeg havde i hænderne hvis sønnen pludselig blev sulten.

Det var alt sammen på Karinas bekostning, så at sige. Min opgave ville ligge i at støtte processen, lytte og forstå når hun havde brug for at komme ud med alle frustrationerne og glæderne, som kom i forlængelse af amningen.

Det var, for at sige det mildt, en meget nem beslutning.

Efter jeg er blevet far er jeg blevet mere ops på amning generelt, det er en stor del af vores hverdag, både igennem den tid, der bliver brugt på det hver dag men også i forbindelse med facebook, Karinas ”Ammehjørnet”, og ude i offentligheden.

Jeg ved, at I møder modstand over det hele og det chokerede mig ærligt talt lidt i starten.

Hvorfor fremmede folk mener de skal blande sig i, hvordan I fodrer og har nærvær med jeres børn, bare fordi at de kan se det ske, begriber jeg ikke helt.

Jeg vil ikke stille mig helt uforstående over for det, for jeg tror jeg ved hvorfor de gør det.

De mener, at deres tanker, meninger og grænser skal pålægges dig. De mener, at de skal sætte dig på plads fordi at du er forkert. Fordi dine handlinger strider mod deres holdninger og de er i deres gode ret til at irettesætte dig, for du befinder dig i offentligheden. Deres rum.

Jeg håber at I kan se hvordan det jeg lige skrev giver skide god mening, hvis I husker, at deres synsvinkel kun forholder sig til deres verden.

Videnskaben, dine følelser, tanker og meninger er ikke relevante der.

Fremmede mennesker med den indstilling skal chokkeres ud af deres verdensbillede, hvis de skal rykkes. Det kan gøres ved, at en tredjepart kommer og fortæller dem, at de ikke taler for hele offentligheden. At de rent faktisk kun taler for sig selv.

Måske det også kan gøres med nogle velplacerede argumenter fra den ammende men det er svært tror jeg.

For rigtigt at rykke de her mennesker, så skal man have rykket kulturen omkring det. Man skal have ændret narrativet fra ”Amning er noget gammeldags noget som i virkeligheden er seksuelt og ingen plads har i det moderne samfund” til ”Amning er godt, sundt og smukt, det kan et hvert tænkende individ sgu da se, om de så er født for 400 år siden eller i dag”.

Jeg ved dog ikke helt hvordan man gør det. Men det er vel bare at fortsætte kampen i offentligheden som mange af jer allerede gør.

Der er dog to andre lag som jeg finder endnu mere forstyrrende, først har vi familie og bekendte.

Jeg føler med de forældre som skal trækkes med et familiemedlem, eller en hel familie som alle sammen er enige om, at de ved hvad der er rigtigt og forkert.

Det er måske særligt en mor, der forklarer at hun altså ikke ammede dig og du alligevel kom ud helt rask og velfungerende. Derfor synes hun altså det er lidt mærkeligt at hendes barnebarn skal ammes selvom hun er fyldt 3 år, om I ikke skulle stoppe nu?

Det kunne også være at du klager over at du ikke får sovet om natten og egentlig bare har brug for familiens støtte, hvorefter du prompte får en smøre om, hvordan at du også burde være stoppet med at amme for længe siden og at hvis du gør det nu så græder dit barn nok i nogle dage, men så sover han også hele natten igennem derefter.

Eller hvilken som helst anden afskygning anklagerne kommer i.

Familien burde være en støtte til dine beslutninger, i hvert fald når de er så objektivt positive som amning er.

Sidste lag jeg finder frustrerende er sundhedsvæsnets syn på amning.

Når sundhedsplejersker og læger fortæller mødre at amning kun skal gøres hvis det er nemt og kun indtil ungen er 1 år gammel, så begynder det at give mening at offentligheden har den holdning de har.

Når de videnskabelige ledere, sundhedseksperterne, som burde stå i spidsen for hvad der er sundest for befolkningen, ikke støtter op om en så beviseligt positiv handling, så er det kraftedeme svært at overbevise befolkningen om det.

Nå, men det tog vidst lidt overhånd til sidst her. Jeg synes det er svært at skrive sådan noget her uden at skrive meget.

Jeg er godt klar over, at jeg ikke kom med nogen konkrete løsninger eller noget I sikkert ikke allerede har hørt flere gange før, men da Karina opfordrede mig til at skrive et opslag så besluttede jeg mig for at gøre det så godt jeg kunne.

Jeg er ikke sikker på, hvor mange der kan bruge det, men jeg håber og tror på at nogen af jer vil finde støtte og glæde i opslaget, for det var i bund og grund formålet med det.

Så tak fordi du læste med på mit 1345 ord lange opslag.

Fortsæt kampen amme-mødre, -fædre og det indimellem.

Måske jeres børn vil takke jer en dag, for et stærkt immunforsvar og en veludviklet empati.

Selvom de nok nærmere vil tage det for givet og det er jo nærmest lige så godt.

Ovenstående tekst er bragt med tilladelse fra Charlie, tekstens ophavsmand.

Han er far til Loke som han har sammen med Karina.

Om sit forældreskab siger Charlie:

Inden jeg blev forælder vidste jeg at det ville være et stort ansvar.

Jeg vidste at jeg ikke skulle have et barn før jeg følte mig klar til at give ham/hende den tid, opmærksomhed og kærlighed som hun/han ville fortjene.

Med alt det sagt så var jeg faktisk meget rolig i forhold til om jeg nu blev en god forælder og om jeg kunne passe ordentlig på barnet.

Min filosofi var at jeg alligevel aldrig kunne blive fuldt parat, så jeg kunne lige så godt tage det som det kom. Tryg i den viden at jeg havde en sund grundindstilling og var klar på at det ville kræve meget mere end jeg umiddelbart troede 😄

Efter jeg er blevet far er der egentlig ikke meget der har ændret sig, ud over at det er blevet mere og mere tydeligt at jeg synes det er federe for hver dag der går. Efterhånden som Loke bliver ældre er der mere og mere interaktion og det synes jeg er super fedt.

Jeg holder fast i min filosofi og den virker fantastisk indtil videre 😄

Du kan se det originale opslag fra Charlie her:

Hvad tænker du?