Brev fra en følger: Underernærer jeg mit barn?

Kæreste bekymrede mor.

Sikke en redelighed. Du har en sundhedsplejerske som giver dig råd og vejledning du kan mærke ikke er for dig og dit barn. Du har en sund og yderst passende reaktion på virkelig dårlig vejledning.

Ja, det skrev jeg – dårlig vejledning!

Du gør det så godt! Du gør faktisk “det man skal”. Du ammer når dit barn efterspørger det og du tilbyder fast føde med respekt for et nej tak fra barnet.

Lad mig spørge dig: Hvis nu den sp ikke havde været hos dig – ville du så være nervøs? Ud fra hvad du skriver, så beskriver du selv et barn der stortrives.

Så hvad var det der gjorde dig nervøs lige pludselig?
Hvis det var din sp, som jeg jo næsten kan regne ud, så er det et fremragende tidspunkt til at tage en samtale med dig selv om, om du ønsker den form for vejledning hun tilbyder. Sundhedsplejerske er nemlig et tilbud som man kan benytte hvis man har lyst. Det er også et tilbud hvor kemien er super vigtig – så det er i de fleste kommuner muligt at bede lederen om en anden sp.

Vejledning skal tage udgangspunkt i DIN måde at være forælder på – og vejledning fra sp er altid kun dét, vejledning. Det er dig der skal beslutte om det er en vejledning du ønsker at følge. Det er nemlig DIG der er dit barns forælder.

Selvom ovenstående “burde” være nok, så vil jeg lige hurtigt og uden omsvøb løbe igennem hvorfor jeg mener du har fået “dårlig vejledning” – ellers er det ikke ansvarligt at benytte sådan et prædikat:

1. Det er IKKE – på nogen som helst måde – nødvendigt at trappe ned eller stoppe med at amme for at sikre barnet ernæringsmæssigt. Hverken når barnet er 6, 18 eller 137 måneder. Modermælk er flydende ernæring der konstant afstemmer sig til barnets individuelle behov, hvilket betyder at den mælk brystet laver til det lille nyfødte er helt anderledes i sammensætning end det mælke brystet laver til den 3årige – det gider jeg godt se broccoli eller kylling gøre.
   (Derudover er det at amme meget mere end ernæring, men det er en snak til et andet opslag)
2. Det er IKKE – på nogen som helst måde – nødvendigt eller hensigtsmæssigt at lave “kold tyrker” i forhold til natamningen, uanset om man ønsker at fortsætte med at amme eller ej. Selv ved ønske om (nat)ammestop er det en MEGET uhensigtsmæssig måde at stoppe på. HVIS man ønsker at stoppe (nat)amningen, så er en gradvis nedtrapning bedst for brysterne, så man ikke pludselig står med en brystbetændelse og for barnet, så barnet får mulighed for en gradvis overgang til mere fast føde, som nu engang er nødvendigt for at barnet ikke pludselig MANGLER næring, fordi man fjerner en stor del af mælken.
3. At sulte et barn er brud på menneskerettighedskonventionen. Slut! Børn der sulter som følge af krig, sygdom, naturkatastrofer og andre nødsituationer er én ting – men man sulter fandeme ikke et andet menneske med vilje! for at tvinge dem til at spise noget andet mad end de hidtil har gjort. Undskyld mit sprog, men hvad fanden altså! Børn er faktisk mennesker, små levende mennesker.
4. Ja, det er korrekt at man bør tilbyde mad fra omkring 6 måneders alderen, for at sikre barnets indtag af alle de næringsstoffer barnet har brug for. Der er bare lige det at barnet, udover at være omkring 6 mdr – også skal vise tegn på parathed. Og hvad betyder det så? Mange vil nok sige at barnet er interesseret i maden og rækker ud efter den, smasker måske eller følger med og åbner munden efter maden, når andre spiser.
   Men er det nok? Nej, det er det faktisk ikke. Det er en god start – men det er ikke NOK.
   Baby skal kunne sidde “rank” i højstol eller på skød af en voksen, holde hovedet helt sikkert selv, åbne munden når der kommer mad OG føre maden rundt i munden dvs. tungens refleks med at skubbe ud skal være aftagende eller væk.
   Prøv at forestil dig alle Danmarks babyer, som ved 4-5 måneder ligger i en tilbagelænet skråstol(lignende) stol og får hældt grød i munden. Grød de skubber ud med tungen, hvorefter far eller mor “barberer dem” og skovler det ind igen. Det er IKKE parathed.
   “Jamen han åbner munden og vifter med armene – han ELSKER sin grød”.
   Jaaa, det er meget muligt, det er da sikkert sjovt for ham – og super dejlig kontakt med den der mader ham. Det er bare stadig ikke en grund til at gøre det.
5. Barnet skal tilbydes fast føde inkl. kød eller andre jernholdige fødevarer fra omkring 6 mdr. Grød er ikke jernholdig med mindre den laves med mme eller er en færdig grødblanding fra butikken. Mos – samme, næsten. Der ER jern i frugt og grønt, men kroppen optager kun 5-10% OG indholdet af næring overordnet set er ikke i mængder som en baby på 6 mdr kan få nok af, alene ved at spise frugt og grønt. Hele argumentet for grød og mos er…. skørt. Det er en kultur der, såvidt jeg kan læse mig frem til, stammer fra dengang man gav grød, mos og vælling allerede fra 2-3 måneder – en praksis der på ingen måde havde baggrund i forskning i barnet behov.

Så hvad kan man så gøre, hvis ens baby ikke lige synes det er grød og mos er fedt – og ens sp puster en i nakken og hvisker “FAST FØDE” i ens øre?

Well – ørepropper kunne være en god start 😎 

Langt de fleste børn kan startes på fast føde uden anvendelsen af grød og mos – de får simpelthen bare familiens mad, når familien spiser.

Det kan være ved at de spiser selv (Babyled Weaning – BLW) eller ved at forældrene moser maden og mader barnet med ske – eller en kombination.

Mange forældre er bekymrede for om barnet så får “nok” mad – og det skyldes nok mest at de simpelthen ikke ved hvor LIDT fast føde barnet egentligt har brug for, når der samtidig ammes frit.
Prøv f.eks. at se hvordan 100 kalorier ser ud – eller hvordan 200 kalorier ser ud.

Når jeg så fortæller at et barn på 6-8 mdr ifølge WHO har brug for ca 130 kalorier i døgnet fra fast føde – så forsvinder langt de fleste bekymringer, for det er virkelig virkelig lidt fast føde barnet skal indtage. Nogle dage vil barnet spise mere, nogle dage mindre – og uanset hvad, så vil modermælken tilpasse sig i tilpasning, så barnets ernæringsmæssige behov har de bedste vilkår for at opfyldes.

Nogle børn spytter det hele ud i både uger og måneder, men lader ellers til at synes det er en sjov leg – nogle børn skovler ind fra første gang de får mad tilbudt.

Begge dele er normalt – og der er først grund til bekymring hvis barnet stadig, ved 10-11 mdr virker til ikke at kunne arbejde med maden inde i munden. Her mener jeg ikke at barnet spytter det ud og smatter rundt med det, men at barnet simpelthen ikke kan føre maden rundt i munden og synke det, men “taber” det ud af munden, kløjs i mad uden konsistens (mos) eller hoster og hakker af mad med konsistens (stykker). Det kan være tegn på problemer med mundmotorikken, mundens følsomhed eller problemer med tungens mobilitet.

Det smarte med overgang til fast føde hvor barnet har den FULDE kontrol over hvornår det ammes og hvornår, hvad og hvordan det spiser fast føde, er, at barnet får mulighed for at mærke sult, mæthed, smage, mærke, mase, pille fra hinanden og undersøge maden – og det er dét der skal danne basis for barnets sunde forhold til mad.

Børn der oplever at blive kontrolleret i deres fødeindtag – altså få proppet mad ind i munden selvom de har sagt/vist nej, blive lokket med is bagefter hvis de “spiser op”, blive truet med at komme i seng/ikke se tegnefilm osv. hvis ikke de smager, “direkte i seng uden mad” hvis ikke de spiser det der bliver serveret, tvunget til at smage osv. – de er i meget højere risiko for at udvikle overvægt og/eller en spiseforstyrrelse og de lærer ikke at mærke kroppens signaler og reaktioner i forhold til mad.

Det er ikke en sund og hensigtsmæssig tilgang til mad.

Og der er ikke forskningsmæssigt belæg for at vejlede på denne måde i forhold til barnets ernæringsmæssige behov, hvilket jeg tidligere har skrevet om HER. 

Så – at stoppe (nat)amning på slaget 6 mdr selvom barnet efterspørger det, sulte barnet for at få det til at spise, skovle grød ind i munden på et barn der viser nej…. Skide dårlig ide. 

Og – den tilgang giver dødsstødet til RIGTIG mange ammeforløb, hvor ønsket egentlig var at amme længere, fordi forældrene simpelthen ikke ved at de er i gang med en forældrestyret fravænnning, som jeg beskriver i “Snydt til ammestop”.

Længere er den ikke. Og guderne må vide hvordan den vejledning stadig kan forekomme i et udviklet land som Danmark.

Dit instinkt er stærkt og sundt – lyt du bare til dig selv, du har fuldt ud styr på hvad der er godt for dit barn og jeres familie.

Kærligst Mia