Boganmeldelse: Projekt Baby

*Sponsoreret – Jeg har SELV kontaktet Julie og bedt om lov til at anmeldt bogen “Projekt Baby” og har modtaget ét elektronisk eksemplar og én paperback til brug ved anmeldelse, samt fået lov at holde giveaway med to bøger (paperback eller e-bog) og to lydbøger. Julie har selv udgivet på eget forlag og der er således ikke et stort forlag bag hende, hvorfor anmeldelser som denne er super vigtige *

Har du nogensinde haft lyst til at smide din baby ud af vinduet?

Nej jeg mener det faktisk, sådan helt alvorligt…??

Hver eneste dag er der kvinder som i ramme alvor er bange for at gøre deres baby noget – eller gøre dem selv noget.

Fordi det hele bare er for meget.
For hårdt.
For svært.
For ensomt.

Fordi det føles som om man bare ikke kan NOGET som helst – ikke engang være fucking MOR altså.

Det skulle ikke have været sådan – det var ikke det bladene lovede, ikke det veninderne stillede i udsigt og ikke det Facebook og Instagram viser – vel?

….. og man kan ikke så godt lave opslag om at man egentlig tænker at man måske bare burde stoppe med at eksistere..

Julie Ugleholdt Nimgaard har skrevet en bog om hvad der sker når forventningerne møder virkeligheden – og der er virkelig langt imellem de to.

Hun har skrevet om at finde sin egen vej – i et forventningshelvede som kun de færreste tør fortælle om.

Jeg slugte bogen på 3 aftener – sad i mørket og læste… og læste…

Jeg kunne genkende mig selv og virkelig mange af de kvinder jeg har haft kontakt med over de sidste år.

Jeg kunne også genkende al “støjen” som skal forestille at være hjælp, men som måske faktisk nærmest ikke kan komme længere væk, fra hvad disse kvinder reelt har brug for.

Hjælpen som burde komme, men som ganske enkelt ikke prioriteres – og som, når den kommer, mest af alt bidrager til endnu mere adskillelse og endnu vildere forventninger til hvordan man bør og skal gøre det der “MOR”.

Jeg kunne genkende sårbarheden og tankerne omkring hvor farligt det ville være, hvis nogen kendte de tanker der lusker rundt i ens hoved…

Jeg blev ked af det OG følte mig stærk sammen med Julies historie – jeg mærkede hvordan følelse af fællesskab bredte sig i mig – at vi begge er medlemmer i den der klub der hedder “Fuck – jeg er mor og det er SLET ikke som jeg troede”…. men også medlemmer i den klub af mødre der KAN og VIL og GØR det de føler er rigtigt for dem…

…. fra det dybeste sorteste hul vil jeg rejse mig – fri af andres forventninger og med viden om at JEG er den bedste mor for mit barn, når JEG holder fast i MIG….

For Julie var det rigtige at tage svampe, dyrke yoga og begynde at vinterbade.

Julie – du skal skrive en 2’er…
Mødre har godt af at se og høre om andre, som handler helt udenfor alle normer og “regler”, så de kan undres, reflektere og inspireres. (Og forarges måske)

Anmeldelse over and out – køb den hvis du egentlig godt gider have et indblik i, hvordan det er at stå der og tænke om man kan smide ungen ud af vinduet OG hvad man så lige gør med dén tanke.

Du kan købe Projekt Baby, fra Pink Moon Publishing her – og jeg får ikke så meget som en 25 øre ud af det her link, uanset hvor mange bøger I køber.

Du kan også deltage i Giveaway på Facebook eller Instagram – du kan bare kun vinde ét sted.
Du finder giveaway opslagene nederst i opslaget her.

Vil du læse og se mere med Julie?

Artikel i Femina:
Julie fik en fødselsdepression efter fødslen af sin datter: ”Jeg havde rigtig svært ved at elske hende”

Artikel i Alt for Damerne:
Julie fik en fødselsdepression ”Jeg havde bare lyst til at gå ud foran en lastbil”

Indslag på DR3:

/ Mia

Til Julie:
Jeg “kender” ikke mange som dig Julie – men jeg er blevet ganske vild med dig.
Det var vist denne video der fik mig til at skrive til dig – og jeg synes stadig den er SKØN!

Giveaways:

Her kan du deltage i giveaway på Facebook: Kommer om lidt.

Her kan du deltage i giveaway på Instagram: Kommer om lidt

Hvad tænker du?