At amme igennem graviditeten – Himmel eller helvede…?
Jeg er nu næsten 15 fulde uger og Storm ammer kun til nat.
Jeg er enkelte gange nødt til at tage ham fra og trøste med en sut, en hånd at holde i og en sang – for det niver og brænder og… er slet ikke rart!
Jeg ammer jo kun på en bryst og for filan da hvor jeg godt kunne bruge et bryst at skifte med – så kunne jeg måske bedre holde til det.
Lad mig bare sige at én ting er at læse om ømheden og aversionerne og hvordan det føles – noget andet er at prøve det selv.
Jeg har en helt anden forståelse og indsigt nu – noget som forhåbentlig vil hjælpe mig i mine vejledninger fremover.
Jeg tror ikke jeg kommer til at tandemme – altså amme både Storm og lillebror.
Jeg mærke grænsen nu – fordi det gør ondt.
Der er dråber tilbage – jeg kan intet klemme ud.
Nogle oplever at det bliver bedre når råmælken kommer.
Måske det også sker her – måske er vi allerede stoppet inden da.
Indtil nu havde jeg tanken at jeg gerne ville se hvad der skete, hvis jeg på ingen måde blandede mig i Storms ammemønster.
Det virker ikke for os mere i denne nye situation.
Jeg afviser ikke blankt, men forsøger at begrænse og aflede.
Han græder aldrig efter brystet, så får han det – uanset hvor ondt det gør.
Men vi er igang med fravænning – en meget langsom og blid fravænning.
Og det er ok ❤️
[…] At amme igennem graviditeten – Himmel eller … […]